Spørgsmål og svar om LIFEs budget 2011
I forbindelse med de besparelser, LIFE skal igennem i 2011, stiller vi alle som medarbejdere og studerende på LIFE os selv en række spørgsmål. Her på siden har LIFEs direktion forsøgt at svare på de mest oplagte spørgsmål, ligesom der løbende svares på de spørgsmål, medarbejdere og studerende stiller.
Har du selv et spørgsmål, er du velkommen til at sende det til .
Nye spørgsmål og svar tilføjes løbende nederst i listen
LIFE har i år oplevet en stor søgning til uddannelserne. Og i de senere år, har LIFE tiltrukket flere og flere konkurrenceudsatte midler til forskning. Så hvorfor skal vi nu spare?
Det er der overordnet set fem grunde til:
For det første har regeringen tidligere besluttet, at de danske universiteter samlet set skal spare 250 mio. kr. på administration i perioden 2011 til 2013. Københavns Universitets andel heraf udgør 80 mio. kr., hvoraf LIFE skal spare de 21 mio. kr. Det krav fra regeringens side er den første og væsentligste årsag til, at vi skal spare.
En anden årsag er, at LIFE skal bidrage til at finansiere de kommende års byggeplaner, både på Frederiksberg Campus og på andre dele af KU. Samlet set betyder det en besparelse på 9,6 mio. kr. frem mod 2013.
En tredje årsag er, at vi på LIFE er blevet flere medarbejdere. Også selvom der tidligere i år blev nedlagt et større antal stillinger og afskediget knap 50 medarbejdere. Særligt er der blevet ansat langt flere ph.d.-studerende i de senere år. De ekstra medarbejdere betyder, at vi hvert år skal afsætte 3,6 mio. kr. ekstra for at leve op til vores feriepengeforpligtigelse.
En fjerde årsag er, at vi i 2010 har opmuntret vores institutter til at være ekstra tilbageholdende med at bruge penge. Det har vi gjort for samlet set at mindske LIFEs underskud i 2010. Det har så betydet, at nogle institutter har fået overskud i 2010, som så har kunnet bruges til at dække underskud andre steder. De institutter, som ikke har brugt alle deres penge fra 2010-budgettet, skal dog have mulighed for at bruge dem i 2011. Men da deres overskud fra 2010 allerede er brugt andre steder på LIFE, betyder det, at vi bliver nødt til at spare i 2011 for at kunne betale pengene tilbage til de pågældende institutter.
Endelig - for det femte - ønsker vi i LIFEs direktion at prioritere, at der er penge til faglige strategiske formål i direktionspuljen, fx så vi kan støtte op om elitemiljøerne på LIFE. Men det kan også være andre vigtige behov, som opstår i løbet af året, men som vi bare ikke kan overskue nu. Med den spareplan, der ligger nu vil der dog tidligst fra 2012 kunne være penge til disse formål. Og det kun, hvis ikke vi rammes af yderligere besparelser.
Hvor store bliver besparelserne alt i alt på LIFE?
Der skal samlet spares i alt 48 mio. kr. på LIFE. Men selvom vi iværksætter den fulde besparelsesplan i begyndelsen af 2011, så vil vi dog kun i det første år spare ca. 24 mio. kr. Det skyldes især udgifterne til løn i opsigelsesperioden. Først fra 2012 vil vi have den fulde effekt af besparelsen.
Betyder det så, at vi kan se frem til et større økonomisk råderum i 2012, når vi har den fulde effekt af den besparelse, vi laver nu?
Alt andet lige vil vi have et større råderum i 2012, end vi har i 2011. Vi kan imidlertid ikke vide os helt sikre herpå. Regeringen vedtog med finanslovsaftalen, at der i hvert af årene 2011, 2012 og 2013 skal spares 225 mio. kr. på universitetsområdet. Ift. 2011 har man fundet en løsning, så det kun i mindre grad kan mærkes. Indtil videre er der imidlertid ikke fundet nogen løsning for 2012 og 2013. Det betyder, at vi kan blive ramt af en ekstra besparelse i 2012 og 2013. Dermed har vi ikke nogen garanti for, at vi vil have et ekstra råderum i 2012 og 2013.
Kravet fra regeringens side er, at vi gennemfører de administrative besparelser over tre år. Hvorfor vælger LIFE at gennemføre hele denne besparelse på én gang og så hurtigt som muligt?
Vi ved, hvad sparemålet er for perioden, og laver derfor en samlet plan. Ved at gennemføre én stor besparelse nu, søger vi at undgå at komme ud i gentagne, større sparerunder i de kommende år. Det giver os naturligvis ingen garantier, men vi har så forsøgt at gøre, hvad vi kan for at undgå gentagne besparelser.
Skal besparelserne findes på løn, eller kan de også findes på andre områder?
Der vil primært blive sparet på lønomkostningerne, men institutterne arbejder lige nu med at konkretisere, hvordan der evt. også kan spares på andre områder, fx drift. Efter institutterne har meldt tilbage til direktionen på deres sparemål den 7. og 8. december 2010, vil det være muligt at sige mere om, hvordan besparelserne samlet set vil blive udmøntet.
Hvor mange vil ende med at miste deres job?
Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt, hvordan besparelserne præcis bliver udmøntet. Vi ved derfor endnu ikke, hvor mange der skal afskediges, og hvor mange penge vi kan finde på anden vis. Men det vil der komme klarhed over i løbet af den næste måneds tid.
Hvordan fordeles besparelsen rundt om på LIFE – og hvorfor den fordeling?
Direktionen på LIFE har afholdt møder med alle LIFEs institutledere, hvor der er fastsat overordnede mål for besparelserne på de enkelte institutter samt FakultetsService, Bibliotek og CampusService. Alle institutter og enheder kommer til at spare, men størrelse af besparelserne er fordelt på en måde, hvor der er taget hensyn til de institutter, der genererer flest STÅ-indtægter og tiltrækker flest eksterne midler. Herudover har der været foretaget et ledelsesskøn fra institut til institut. Læs mere om sparemål for institutterne på LIFE.
Hvem bliver afskediget?
Der er ikke taget stilling til, hvem det er, der skal afskediges. Men i hvert fald halvdelen af besparelsen vil ligge på teknisk-administrativt personale, for at vi kan leve op til regeringens sparemål. Men med de sparekrav, der ligger, vil der helt sikkert også blive afskediget videnskabeligt personale. Når medarbejdere indstilles til afskedigelse i forbindelse med besparelser som denne, gennemfører Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) en grundig drøftelse ud fra en række kriterier, fastsat af FSU og LIFEs direktion, inden de endelige beslutninger tages af ledelsen.
Er LIFEs institutter blevet pålagt udelukkende at afskedige teknisk-administrativt personale, når de skal indfri deres sparemål?
Nej - institutterne er blevet bedt om at udarbejde en samlet plan for implementering af de udmeldte sparemål, som institutledererne skal aflevere til direktionen senest 7. og 8. december 2010.
Er man ”fredet”, hvis man er ansat på eksterne midler?
Eksterne midler vil næsten altid være øremærket et bestemt formål. De er imidlertid ikke altid øremærket til bestemte personer. Man kan således godt blive afskediget, selvom man er på et eksternt finansieret projekt – også selvom projektet fortsætter.
Hvilken hjælp tilbydes de medarbejdere, der afskediges?
Centralt på KU drøfter man i øjeblikket, om der kan tilbydes et såkaldt outplacementforløb for de medarbejdere, der afskediges. Outplacement består i en uafhængig karriererådgivning, rådgivning om cv, jobansøgninger, jobsamtaler mv.
Der vil fortsat være mulighed for at benytte sig af KU's ordning med Prescriba, hvor medarbejderne gratis kan få psykologihjælp, samt anden ekspertrådgivning om eksempelvis økonomi og jura.
Der oprettes en cv-database, således at afskedigede medarbejdere kan lægge deres cv herind, og angive hvilke stillinger de er interesserede i. Efter sparerunden er afviklet, skal der inden stillinger opslås, søges efter egnede kandidater i basen.
Er processen koordineret med KU og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU)?
Det er af KUs Personalesektion oplyst, at HSUs rolle primært er at være orienteret, men at processerne foregår på fakultet og institut, hvor fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) og de lokale samarbejdsudvalg (LSU) bliver aktivt inddraget.
Kommer der en pulje af penge til fratrædelsesordninger?
Ved sidste års sparerunde afsatte KU's bestyrelse en pulje til generelle fratrædelsesordninger. Dette bliver ikke tilfældet i år. Der kan individuelt indgås fratrædelsesaftaler hvis man er over 60 år.
Hvilke dele af forskningen bliver berørt af besparelserne og hvordan?
Det vil der først være endelig klarhed over i det nye år. Men umiddelbart må man regne med at de miljøer, der publicerer, underviser og formidler mest samt genererer flest eksterne indtægter alt andet lige også vil være dem, der bliver mindst direkte berørt af sparerunden.
Hvilke uddannelser bliver berørt af besparelserne og hvordan?
Det vil der først være endelig klarhed over i det nye år. Men ambitionen er, at i hvert fald ingen obligatoriske kurser bliver sparet væk. Omvendt vil besparelsen formentlig betyde, at der på en række områder ikke længere kommer til at være helt så mange valgfri kurser, som der er i dag.
Hvordan vil besparelserne påvirke LIFEs erhvervssamarbejde?
LIFE har en strategi for erhvervssamarbejde, og den strategi vil vi fortsætte med at efterleve, selvom det naturligvis kan være, at vi enkelte steder kommer til at justere ind efter besparelsesrunden.
Hvornår og hvordan vil direktionen samle op på, hvad konsekvenserne bliver af besparelserne?
Så snart direktionen får en tilbagemelding fra institutterne om deres konkrete sparemål, samler direktionen op på konsekvenserne af besparelserne. Tilbagemeldingen fra institutterne kommer 7-8. december, hvorefter direktionen holder møder med institutlederne. Men realistisk set skal vi hen i det nye år, før vi kan melde ud, præcis hvad det er for konsekvenser, besparelserne har. Men ellers vil vi løbende melde ud her i eLIFE. Præcis hvornår og hvordan vi melder ud, vil man kunne læse i eLIFE.
Kan vi risikere, at LIFE bliver pålagt yderligere administrative besparelser i de kommende år, når vi allerede nu indfrier de administrative besparelser?
Det er ikke muligt at sige noget om, hvad de kommende års finanslove vil få af betydning for LIFE. Lige nu agerer vi ud fra den viden vi har om sparemål for de kommende tre år.
En række fagmiljøer på LIFE står muligvis over for i løbet af det kommende års tid at skulle fusionere med fagmiljøer på andre fakulteter. Risikerer de ikke, at de først bliver ramt af en besparelse her på LIFE, og så efterfølgende, hvis de flyttes til et andet fakultet, at blive ramt af endnu en besparelse?
Det er en relevant overvejelse, selvom den også på nuværende tidspunkt er lidt hypotetisk. Blandt andet fordi det lige nu ser ud til, at SCIENCE forventer at have overskud i 2011. Men uanset hvad, vil vi i direktionen naturligvis være opmærksomme på lige præcis den problemstilling i den kommende tid. Og vi vil tage det op i KU-regi i de fora hvor det giver mening.
Der har i sidste halvdel af 2010 været indført kvalificeret ansættelsesstop på hele LIFE. Ophører det nu? Eller fortsætter det ind i 2011?
På nuværende tidspunkt har KU ikke udmeldt noget ansættelsesstop for 2011. Men i tidsmæssig tilknytning til afskedigelserne vil der naturligvis ikke blive ansat medarbejdere til at løse opgaver, som kunne have været løst af nogle af dem, der er opsagt. Men fx ph.d.’er vil der fortsat blive ansat mange af – også i begyndelsen af 2011 – bl.a. for at vi kan leve op til vores mål i udviklingskontrakten.
Hvad bliver processen omkring besparelserne?
Læs mere om tidsplan for besparelserne på LIFE.
Hvad er begrundelsen for, at LIFEs direktion vil opbygge en direktionspulje til strategiske formål, når det nu koster jobs?
I en tid med faldende basismidler, kan det være af afgørende betydning at man har et strategisk råde- og ledelsesrum. Det kan fx være nødvendigt selv at have nogle ressourcer man kan mobilisere, hvis man skal hjemtage en meget stor ekstern bevilling. Men der kan også være en række andre eksempler, hvor en direktionspulje på den lange bane kan komme hele fakultetet til gavn. Når det er sagt, så kan man nok endnu ikke vide sig helt sikker på, at vi rent faktisk opnår at have midler i direktionspuljen i 2012.
Det er tidligere blevet sagt, at elitemiljøerne på LIFE skal tildeles flere penge i de kommende år. Nu er det jo ikke sikkert, at elitemiljøerne overhovedet kommer til at få flere penge fra LIFE – heller ikke i 2012, men hvis de gør, hvordan vil det så gavne LIFE samlet set?
Hvis vi lykkes med på et tidspunkt at tildele elitemiljøerne ekstra ressourcer, så vil det gavne på flere måder. Med flere ressourcer vil vi bedre kunne tiltrække forskere, ph.d.-studerende og måske også kandidatstuderende til vores eliteområder. Det vil også hjælpe os ift. at øge den eksterne finansiering fra offentlige og private kilder og til at indgå samarbejder nationalt og internationalt, som kan gøre en forskel.
Spørgsmål og svar tilføjet 25. november 2010:
Er eliteområderne på LIFE fritaget for besparelser og afskedigelser?
Udgangspunktet er, at institutterne vurderer, hvor det samlet er bedst at foretage besparelserne. Det vil sige, at et institut godt kan vælge at foreslå besparelser og rationaliseringer på eliteområderne. Fakultetsdirektionen anbefaler dog, at eliteområderne holdes fri af nedskæringer.
Bærer LIFE en uforholdsmæssig stor del af de kommende besparelser? Og hvis ja, hvad skyldes det så?
Når LIFE gennemfører en noget større besparelse end de øvrige fakulteter på KU, skyldes det at fakultetsdirektionen har besluttet at tage de allerede kendte besparelser for de kommende tre år i en samlet plan.
LIFEs basisbevilling bliver reduceret med 33,6 mio.kr. i 2013. Hertil kommer at fakultetet allerede næste år vil have brug for et beløb til tilbagebetaling af institutternes opsparing i 2010. Det giver et samlet sparekrav på 48 mio.kr. på LIFE. Besparelserne fremgår allerede af regeringens "Genopretningsplan", finasloven for 2011,, samt KU´s investeringsplaner og budget. Hertil kommer en endnu ikke udmøntet besparelse i 2012.
Det er ledelsens vurdering, at det er bedst at lave en samlet plan, så vi så vidt muligt undgår at skulle lave en ny plan hvert år.
Andre fakulteter på KU har valgt kun at sætte fokus på 2011, mens et enkelt har lavet en plan for 2011-12, med deraf følgende større sparekrav.
Er de kommende store besparelser prisen for fusionen med Københavns Universitet?
Besparelserne ville overvejende have været de samme, hvis LIFE fortsat havde været et selvstændigt universitet.
Med hensyn til fusionen, så kræver den investeringer. Det at LIFE nu er en del af KU, kræver eksempelvis ny it-infrastruktur, ligesom LIFE er med til at investere i store byggeprojekter, som vi selv får gavn af. Fusionen med KU har ført gode undervisnings- og uddannelsessamarbejder, ligesom LIFE har del i to UNIK-bevillinger.
Hvad har ledelsen på LIFE gjort for at kæmpe imod de store besparelser?
Store dele af besparelserne hænger sammen med sparekrav stillet til KU af regeringen. LIFEs direktion har ikke haft mulighed for at ændre meget på de krav, der kommer direkte fra ministeriet.
LIFE skal spare 48 mio. kr. De 21 mio. kr. er sparekrav fra KU. De resterende millioner skal gå til:
- Feriepenge, fordi vi på LIFE er blevet flere ansatte (primært ph.d.er)
- Tilbagebetaling af institutternes opsparing
- Faglige, strategiske formål i direktionspuljen og prioritering af elitemiljøerne på LIFE
Der står i Universitetsavisen, at KU samlet skal skære 200 stillinger væk – heraf 100 på LIFE. Er det rigtigt?
Der er endnu ikke taget stilling til, præcis hvordan der skal spares på LIFE. Institutlederne skal udarbejde en samlet plan for implementering af de udmeldte sparemål. Planen drøftes med fakultetsdirektionenen senest 7. og 8. december 2010.
Hvad sker der med ph.d.-studerende, hvis deres hovedvejleder afskediges?
Ændringer i vejlederforholdene eksempelvis i forbindelse med afskedigelse af vejlederen vil naturligvis blive drøftet med den ph.d.-studerende. Der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at finde en ny hovedvejleder og støtte op med relevante medvejledere. Instituttet har nemlig ved ansættelsen/indskrivningen af den pågældende ph.d.-studerende forpligtet sig til at stille ressourcer, herunder vejledningsressourcer til rådighed. Der må derfor udvises kreativitet fra instituttets side, ved fx. at lade hovedvejledningsforpligtelsen flytte til den "næstbedst" fagligt egnede på instituttet, og aftale en medvejledning fra et andet institut/fakultet/universitet/(eller evt. den afskedigede VIP), således at den fulde vejledningsforpligtelse kan opfyldes. Institutterne kan, hvis der skulle blive tvivl, hente hjælp til at få omlagt vejlederrollerne hos Michael Cleve Hansen i Uddannelse & Studerende.
Hvis alle fastansatte udfakturerer (fra løn fra eksterne projekter) 1 eller 2 måneder på projekter hvert år, ville det så være nok til også at sikre penge til fornyelse så som investeringer?
Det er korrekt at besparelsen svarer til 10 % af LIFEs finanslovsbevilling og dermed fakturering af 1 til 2 månedslønninger. I praksis er det imidlertid ikke så enkelt, da de eksterne midler ikke er jævnt fordelt over institutterne, og da ikke alle omkostninger kan faktureres. Det er imidlertid en vigtig del af institutternes mulighed for at afbøde virkningen af besparelserne. Både institutledere og samarbejdsudvalg bakker op om at vi på LIFE udnytter muligheden mest muligt.
Man kan frygte at besparelser på/i administrationen blot fører til, at vi faglige medarbejdere får skubbet flere administrative opgaver over på os. Jeg vil foreslå forenkling på alle områder fx ph.d-administration - de mange skemaer, censor adm. osv.
Fakultetsledelsen har så vidt muligt tilstræbt at benytte besparelserne til også at reducere i den administrative opgavemængde. Vi vil i det nye år give en nærmere orientering om hvordan det gribes an. Du nævner specifikt ph.d.-området og dette område, er et af de områder, hvor der arbejdes på at reducere de administrative opgaver, dér hvor det kan lade sig gøre. F.eks. vil vi i foråret digitalisere rekkrutteringsprocessen for dermed at spare arbejdsgange.
På den anden side kan man ikke afvise at de administrative opgaver som pålægges VIP-personalet vil stige. Ikke mindst da kravene udefra kan tænkes fortsat at stige f.eks. ifm. akkreditering af uddannelser, dokumentation osv.
Charlotte Aabo, - siden er sidst opdateret d.21. december 2010