Mobning

Hvad er mobning?

Det er mobning, når en person gentagne gange og over længere tid bliver udsat for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod. De gentagne handlinger kan opleves som mobning, uanset om den, der mobber, er ubetænksom eller mobber med vilje.

Drillerier, der af begge parter opleves som godmodige eller enkeltstående negative handlinger, er ikke mobning.

Arbejdsrettet mobning er f.eks. fratagelse af ansvar, tilbageholdelse af nødvendig information, overdreven overvågning af ens arbejde, at få uoverkommelige opgaver eller urimelige mål og tidsfrister.

Personrettet mobning er f.eks. at blive ignoreret eller udelukket fra det sociale fællesskab, at der bliver spredt sladder og rygter om en, at blive skældt ud, råbt af, latterliggjort, hele tiden at blive mindet om fejltagelser, eller blive mødt med fjendtlighed eller tavshed, når man spørger om noget eller vil starte en samtale.

To typer mobning

Mobning udspringer ofte af konflikter, som opstår mellem kolleger eller mellem en leder og en medarbejder. Det kan f.eks. være konflikter om, hvordan man løser en konkret arbejdsopgave, eller hvordan man prioriteterer begrænsede ressourcer. Bliver sådanne konflikter ikke løst, kan de udvikle sig til alvorlige personkonflikter, hvor parterne bekæmper hinanden med alle midler.

En anden type mobning er kendetegnet ved, at en (eller flere) tilfældig person bliver offer for andres aggression. Denne person har ofte ikke gjort noget for at udløse mobningen. Han eller hun er bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Årsager til mobning

Der kan være mange grunde til, at mobning forekommer på arbejdspladsen. Mange tilfælde af ’tilfældig’ mobning skyldes, at arbejdspladsen har en tradition for, at man er grov ved nyansatte eller folk, der skiller sig ud. Det kan f.eks. gå ud over personer, som tilhører en minoritetsgruppe. Den konfliktrelaterede mobning kan skyldes ringe organisering og planlægning af arbejdet. Den kan også have rod i et dårligt psykisk arbejdsmiljø kendetegnet ved f.eks. lav indflydelse og lav kontrol over arbejdet, højt arbejdspres, dårlig information, eller en uklar eller autoritær ledelsesstil.

 

Hvem kan mobbe?

Mobning udøves både af kolleger og ledere. Mobning mellem kolleger er mest udbredt. Mobning af en leder opleves oftest ekstra belastende, fordi der kan lægges magt bag krænkelsen f.eks. ved at det ikke er muligt at få lederens hjælp. Ledere kan også blive mobbet af underordnede.

Konsekvenserne af mobning

At blive udsat for mobning på ens arbejdsplads er en meget belastende oplevelse. Konsekvenserne for den mobbedes psykiske og fysiske helbred er meget alvorlige og desværre ofte langvarige.

Bliver der hurtigt sat en stopper for mobningen er reaktionerne som regel midlertidige. Sker det ikke, kan de psykiske og fysiske reaktioner blive kroniske og resultere i, at personen bliver uarbejdsdygtig.

 

Alle kan blive påvirket af mobning

Det er ikke kun de mobbede, der påvirkes. Kollegernes trivsel kan også falde. Faktisk kan hele organisationen blive påvirket. På arbejdspladser, hvor der er mobning, er der f.eks. ofte lavere produktivitet og øget sygefravær. Mobning kan derfor være en økonomisk belastning for organisationen.

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé at tænke på, hvad man siger til andre, og hvordan man siger det. Er man usikker på, om nogen har misforstået noget, man har sagt, kan man spørge. Respekten for andre er vigtig - også selvom de er anderledes end én selv.

Hvad kan du gøre, hvis du er offer for mobning?

Kontakt din leder/institutleder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller
HR afdelingen v. Marianne Nielsen, Pia Fonsholt, Karen Vestergaard Petersen eller Henriette Lieblein.

Uanset hvem du kontakter af ovenstående vil vedkommende person eller afdeling behandle din henvendelse fortroligt, og skridt til løsninger vil altid blive aftalt i samråd med dig.

Ovennævnte personer kan hjælpe med at finde løsninger relateret til dig og din arbejdssituation, så du kan få ordentlige rammer og vilkår til at udføre dit arbejde.

 

Løsningerne vil variere fra individ og situation men kan eksempelvis være:

• Mæglingssamtaler hvis den der foretager den krænkende adfærd ikke har haft en decideret krænkende hensigt.
• Disciplinære sanktioner mod den der foretager den krænkende adfærd: påtale, advarsel eller afskedigelse.
• Skift af afdeling, leder eller vejleder.

Udover disse organisatoriske tiltag kan det være nødvendigt at få hjælp til de personlige konsekvenser af at være blevet udsat for krænkende adfærd.

 

KU´s kriseordning giver dig mulighed for at henvende dig anonymt 24 timer i døgnet alle årets dage til et rådgivningscenter, som kan visitere dig til blandt andet en psykolog.

Prescriba
tlf.nr. 70221266
 

Se også HR&O's sider om mobning.




Kilde: Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø

---