Kursusnummer
Der ændres som hovedregel ikke på kursusnumrene for kurser, der kopieres fra 2011/2012 til 2012/2013. Kurser få tildelt nyt nummer, hvis der er forslag om følgende ændringer: Navn, Ansvarligt institut, Point, Kursustype (B, F eller K), Undervisningssprog/titel (DK/UK). Det er Uddannelse og Studerende der tildeler nyt nummer.

Hovedtitel:
Hvis kurset udbydes på dansk skrives den danske titel her. Hvis kurset udbydes på engelsk, skrives den engelske titel her.

Titel (engelsk):
Alle kurser skal have en engelsk titel, da alle fakultetets eksamensbeviser skal kunne udskrives på engelsk. Hvis kurset udbydes på dansk skrives den engelske titel her. Hvis kurset udbydes på engelsk, skrives den engelske titel (igen).

Delkurser:

I ganske få tilfælde kan studienævnet godkende, at en eksamen deles op i selvstændige deleksaminer, f.eks. har kurset 240042, som forløber over to blokke, en deleksamen med selvstændigt kursusnummer efter hver blok, og der er angivet vægtning mellem de to.

Ansvarligt institut:
Her vælges det institut, som har hovedansvaret for kurset. Kurset skal altid sendes til godkendelse i det ansvarlige instituts undervisningsudvalg.

Assisterende institutter:
Her vælges eventuelle samarbejdsinstitutter. Hvis der er flere end et assisterende institut, klikkes der på knappen ”flere assisterende institutter”. Vær opmærksom på, at det er det ansvarlige instituts undervisningsudvalg, som skal godkende kurset. Hvis der er flere kurser skal man huske at skrive % fordeling på .....udfyldes under "Omfang og fordeling" under rubrikken "Procentfordeling".

Undervisningssprog:
Her vælges mellem dansk og engelsk. Hvis kurset udbydes på engelsk, vælges engelsk. Hvis kurset udbydes på dansk skal der stå "Dansk". Hvis undervisningssproget er dansk, kan der i feltet ”Note” skrives, at undervisningen kan gives på dansk eller dansk/svensk. Noten slettes, så den ikke kan benyttes til kurserne 2009/2010. Dvs. kurset er enten på dansk eller på engelsk fremover.

Vejledende placering:
Her angives den tidligst mulige årsplacering. Der er mulighed for at vælge et enkelt år (f.eks. Bachelor 2. år) eller et interval (f.eks. Bachelor 1.- 2. år). Som hovedregel vil kurserne kun være placeret i et år og ikke i et interval.

Varighed
Det angives, om kurset løber over en eller flere blokke. Hvis et kursus er placeret i blok 4a, skal der f.eks. stå en halv blok under varighed (blok 4a eller 4b kurser skal godkendes af Studienævnet og godkendes kun i ekstraordinære tilfælde). Der skal være sammenhæng med feltet Blokplacering. Dette kontrolleres af Uddannelse og Studerende.

Rammer for undervisning:
Her angives den ugentlige fordeling mellem forelæsninger, øvelser og andre undervisningsformer. Det kan ligeledes angives, hvis der er planlagt ekskursioner ud af huset. Det SKAL her angives, hvis undervisningen foregår andre steder end på Frederiksberg af hensyn til de studerendes mulighed for planlægning.

Pointværdi:
Pointværdi angives (f.eks. 7,5, 15 eller 30).

Blokplacering:
Blokplacering skal angives. Endelig beslutning om blokplacering tages af studienævnet i samarbejde med studielederen.

Blok 1, Blok 2, Blok 3, Blok 4. Sommerkurser: Bruges til kurser der er placeret i juli eller august.

Studieåret opdeles i 4 blokke a hver 9 ugers varighed. Hver blok er på 15 point. Eksamen/evalueringen er indeholdt i de 9 uger.

Ugestruktur:
Den endelige modulplacering koordineres af Uddannelse og Studerende. Ønsker til modulplacering indsendes institutvis via undervisningsudvalgsformanden til Ane Mette Holmsten (Uddannelse og Studerende). Hovedkoordinering sker primært i relation til placering af blok og fagpakker. Ændringer indtastet direkte i kursusbeskrivelsen tages ikke i betragtning.

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
Formiddag – 12:30	B	A	C	A	B
Frokost
Eftermiddag 13.00-	C	B	C	A	-

Øvelsesnotefelt:

Her angives tidspunktet for afholdes af øvelser.

Forudsætninger:
Her angives numrene på de (aktuelle) kurser, de studerende bør have fulgt, før de tager det pågældende kursus. I visningen af den endelige kursusbeskrivelse på nettet vil kursusnummeret være et direkte link til forudsætningskurset.

Der er tilknyttet et notefelt, hvis forudsætningerne ikke umiddelbart kan skrives som kursusnumre (f.eks. kurser på DTU eller på et andet fakultet på KU).

Obligatoriske forudsætninger:
Kurser der skal være bestået, før det er fagligt/sikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade den studerende gennemføre det pågældende kursus (jf. desuden oven for under anbefalede forudsætninger). For kurser hvor de studerende ska ud på hospitaler, er det relevant at have obligatoriske forudsætninger.

Kursustype:
Vælges mellem bachelor, kandidat, master (efteruddannelse) eller fælles for bachelor og kandidat. Dog er der i notefeltet mulighed for at angive, hvis kurset f.eks. er et fælleskursus for andre studieretninger men bachelorkursus for f.eks. JØ-studerende.

Begrænset deltagerantal:
Her angives eventuel deltagerbegrænsning. Det skal angives, hvis bestemte studentergrupper skal have fortrinsret til pladserne på holdet, fordi kurset er obligatorisk for disse. Der kræves en begrundelse for begrænsningen, hvis studienævnet skal kunne godkende begrænsningen. Hvis der ikke er en begrænsning på kurset skal der stå "Ingen".

Pointspærring/overlappende kurser:
Eventuelle pointspærringer udfyldes af Uddanelse og Studerende, bruges f.eks. i forbindelse med ændringer i kursusnumre.

Kursusansvarlig:
De kursusansvarlige vælges direkte fra fakultetets Matrikeldatabase. Der kan vælges flere kursusansvarlige. Den kursusansvarlige, som står først, er hovedansvarlig, hvilket også fremgår af visningen, hvor der står "Hovedansvarlig" ud for den øverste kursusansvalige.

Herefter vil det fremgå, hvilket institut og afdeling underviseren kommer fra.

Studienævn:
Et kursus kan kun tilhøre ét studienævn. Bemærk, at kurset altid skal sendes til godkendelse i det ansvarlige studienævn. Øvrige relevante studienævn vil blive hørt om eventuelle ændringer. Hvis der er tvivl, kan Uddannelse og Studerende kontaktes.

Deltagerbetaling:

Dette felt udfyldes af Efteruddannelsessekretariatet.

Evalueringselementer ud over grundskema:

Den elektroniske slutevaluering rummer 10 generelle spørgsmål. Derudover kan du vælge mellem 4 evalueringselementer, der kan supplere de generelle spørgsmål. Du vælger et element ved at markere boksen ud for de relevante elementer.

Hvis du ønsker at stille mere specifikke spørgsmål til netop dit kursus, kan du også udarbejde dit eget spørgeskema på et hvilket som helst tidspunkt, du ønsker det.

Eksamen:

Løbende eksamen eller sluteksamen:
Der skal vælges en af de to muligheder. Det er ikke muligt både at have løbende eksamen og sluteksamen ved samme kursus.
Ved løbende eksamen foregår eksamen parallelt med at kurset forløber og består af flere deleksaminer. Eksamenspensum deles op i flere dele, som afløses hver for sig i løbet af blokken. Der er ikke nogen samlet eksamen af hele pensum. Resultaterne for de enkelte deleksaminer lægges af kursusansvarlig sammen til den endelige karakter/bedømmelse

Ved sluteksamen foregår eksamen som afslutning på kursusforløbet og hele pensum afløses ved denne eksamen. Sluteksamen kan også bestå af flere dele.

Forudsætning for indstilling til eksamen:
Der kan svares ja eller nej.
En forudsætning for indstilling til eksamen kan f.eks. være, at de studerende har afleveret 5 øvelsesrapporter eller har været til stede ved 80% af øvelserne. Forudsætningerne er ikke en del af eksamen og indgår ikke i bedømmelsen.

Forudsætninger til eksamen:
Tekstfelt max. 200 anslag.
Hvis der er svaret ja ovenfor skal dette tekstfelt udfyldes. Kursusansvarlig skal selv registrere, om de studerende har opfyldt forudsætningerne.

Skriftlig eksamen, Mundtlig eksamen eller Skriftlig og mundtlig eksamen
Der skal vælges en af de tre muligheder.
Skriftlig eksamen kan være alle former for skriftlige eksaminer, også aflevering af projektrapporter, eksaminer via internettet mv. Hvis der er mundtligt forsvar af en afleveret skriftlig opgave vælges ”Skriftlig og mundtlig eksamen”.

Skriftlig auditorieeksamen:
Der kan svares ja eller nej.
Feltet bruges til at angive, om Uddannelse og Studerende skal arrangere den skriftlige eksamen med lokale, eksamensvagter mv.

Praktisk eksamen:
Der kan svares ja eller nej.
Feltet bruges til at angive, om eksamen er praktisk. Et typisk eksempel er, at der indgår et færdighedselement i eksamen, som skal demonstreres. f.eks. en laboratorieeksamen eller en klinisk eksamen.

Portfolioeksamen:
Der kan svares ja eller nej.
Ved en portfolioeksamen vægtes både proces og resultat, hvor det ved øvrige eksamenstyper kun er resultatet, der vægtes. Et eksempel kan være et forløb, hvor flere elementer indgår i eksamen, fx dels aflevering af egen projektrapport dels at skulle opponere på medstuderendes arbejder. Eller afholdelse af midtvejsevalueringer, hvis midtvejsevalueringen tæller i det endelige eksamensresultat.

Hjælpemidler (alle, uden eller visse):
Der skal vælges en af de tre muligheder. Feltet er forudfyldt til ”alle hjælpemidler tilladt”.

Hvis visse hjælpemidler, hvilke:
Tekstfelt max. 128 anslag.
Hvis der vælges med visse hjælpemidler, skal det angives i tekstfeltet, hvilke hjælpemidler, som er tilladt.

Bedømmelsesform (7-trinsskala eller Bestået/Ikke bestået og SLING Gennemført/Ikke gennemført):
Der skal vælges en af de to muligheder- 7-trinsskala eller Bestået/Ikke bestået. For SLING uddannelserne kan Gennemført /ikke gennemført også vælges. Det er således kun Skovskolens kurser, der kan benytte denne, da de er under Undervisningsministeriet og de har givet dispensation til at benytte denne bedømmelsesform.

Bedømmelsesformen vil gælde hele kurset. Der kan ikke være flere forskellige bedømmelsesformer ved samme kursus – heller ikke ved løbende eksamen.

Censurform (ekstern censur, intern censur eller ingen censur):
Der skal vælges en af de tre muligheder Censurformen vil gælde hele kurset. Der kan ikke være flere forskellige censurformer ved samme kursus – heller ikke ved løbende eksamen. Ekstern censur vælges kun, når der er ekstern censur på det fulde pensum for alle studerende. Hvis der indgår eksterne censorer i mindre omfang, må en af de andre censurformer vælges.

Beskrivelse af eksamen:
Tekstfelt max. 500 anslag.
Her beskrives den praktiske afvikling af eksamen kort i ord. Det er vigtigt, at beskrivelsen stemmer overens med de oplysninger, som er indtastet ovenfor vedr. eksamen. Ved skriftlig auditorie eksamen SKAL varighed angives.

Vægtning:
Tekstfelt max. 200 anslag.
Feltet SKAL udfyldes, hvis eksamen består af flere dele (f.eks. en løbende eksamen med 3 deleksaminer eller aflevering af projektrapport med mundtlig forsvar). Vægtningen angives i %. Hvis der herudover foretages en helhedsvurdering, skal dette også noteres.

Eksamensdato:
Feltet skal ikke benyttes af institutterne. Uddannelse og Studerende taster alle eksamensplaceringer, når eksamensplanen er fastlagt. Særlige ønsker til placering kan indsendes institutvis via undervisningsudvalgsformanden til Ane Mette Holmsten, Udannelse og Studerende.

Tekstdata:

Målbeskrivelse - gældende for kursusbeskrivelser 2009/2010:

Feltet målbeskrivelse udarbejdes således (max. 4000 anslag):

Start med at skrive ca. 8 sætninger prosatekst: bredt om kurset og dets formål, f.eks. hvordan det passer ind i hele studiet. Her kan evt. kopieres tekst fra felterne "kompetenceområder" og "kursets formål"
Skriv herefter 4-10 centrale kursusmål med de ord du finder bedst. Kursusmålene skal inddeles i kategorierne Viden, Færdigheder og Kompetencer. Kategorierne erstatter de hidtil anvendte kategorier grundvidenskab, teknologi og produktion og etik og værdier. Der er en vis grad af overlap mellem de tre nye og de tre gamle kategorier.
Skriv efter den indledende prosatekst således:

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden: eksempel

-Beskrive udbuds og efterspørgselsforhold på produkt- og faktormarkeder

-Referere nøglebegreber inden for fagdisciplinerne økonomi og jordbrugsøkonomi

Færdigheder: eksempel

-Anvende økonomiske principper til at foretage enkle økonomiske analyser af centrale nationale og internationale økonomiske problemer

-Anvende principper om opbygning af en rapport og formelt håndtere litteraturen korrekt

Kompetencer:eksempel

-Arbejde selvstændigt og arbejde effektivt sammen i en gruppe om et fælles projekt

Det er meget vigtigt, at målene formuleres, så de kan anvendes i forhold til den nye 7-trinsskala. Formuler de mål, der, hvis de opfyldes på bedste vis, kan give et 12-tal til eksamen: "Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmede opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler" . Det betyder, at du skal formulere målbare størrelser
Skriv så kort som muligt
Brug altid aktive verber, eks. diagnosticere, analysere, forklare. Alle kursusmål skal principielt kunne efterprøves i en eksamenssituation eller ved løbende eksamen.
Kursusansvarlige for større obligatoriske kurser kan relatere til formuleringerne i de nye kompetenceprofiler for studieordningerne 2008-09. Disse anvender de samme kategorier og formuleringer, som skal anvendes i målbeskrivelserne for kurserne. Kontakt den relevante studieleder for yderligere information.
Målene skal formuleres, så det fremgår hvilket fagligt/akademisk niveau, kurset foregår på. Læs eventuelt den uddybende vejledning, hvori der er værktøjer til angivelse af det akademiske niveau: Uddybende vejledning til feltet "Målbeskrivelse" i kursusbeskrivelsen for 2009/2010

Herunder et eksempel på en færdig målbeskrivelse:

Målbeskrivelse for bachelorkurset Biokemi 1

Kursets hovedmålsætning er at give en teoretisk indføring i biokemiens hovedområder, med vægt på generel metabolisme samt struktur og funktion af de væsentligste makromolekyler.

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

Viden:

-Beskrive kulhydraters, lipider, nucleinsyrers og proteiners grundlæggende kemiske opbyning samt overordnede funktion og egenskaber

-Beskrive væsentlige biokemiske teknikker til oprensning og karakterisering af proteiner, herunder enzymkinetiske undersøgelser

-Klassificere enzymer og beskrive disses generelle virkningsmekanismer og regulering

-Klassificere udvalgte biokemeisk relevante reaktionstyper på basis af grundlæggende kemisk viden

-Beskrive centrale metabolismeveje og deres regulering

-Udvise overblik over centrale metabolitter og cofaktorer

-Reflektere over tilpasning af organismer til forskellige livsbetingelser i en biokemisk kontekst

Færdigheder:

-Anvende teoretisk funderede redskaber til løsning af enkle biokemiske problemstillinger med grænseflade til relaterede fagområder

-Arbejde i laboratorium med udvalgte eksperimentelle teknikker og metoder, der anvendes ved biokemiske undersøgelser

-formidle viden skriftligt om problemstillinger inden for biokemiske delområder

Kompetencer :

-Samarbejde med medstudernde om gennemførsel og afrapportering af laboratorieforsøg

-Udføre simple biokemiske undersøgelser inden for andre fagområder

Herunder definitioner på kategorierne viden, færdigheder og kompetencer og forslag til verber, der kan anvendes til målformuleringer

Verber, der kan anvendes til målformuleringer (kan godt bruges indenfor flere kategorier)

Definitioner: Viden, færdigheder og kompetencer

Viden

Beskrive, referere, navngive, identificere, udtrykke, klassificere, udføre, opskrive, nævne, definere, citere, udpege, reformulere, omskrive, udvise overblik over, sammenfatte, reflektere over

Viden

Vidensfeltet: Det basale vidensområde som det enkelte uddannelsestrin arbejder med, herunder hvorvidt det drejer sig om viden om praksis, om teori og metode eller om anvendelse af teori og metode samt om hvorvidt det drejer sig om forskningsbaseret viden på internationalt niveau.

Forståelses- og refleksionsniveuaet: Den forståelse og refleksion dimittender på det enkelte uddannelsestrin forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

Analysere, argumentere, relatere, sammenligne, integrere, anvende (kvalitativ/kvantitativ metode), ræsonnere, forklare (årsag-virkning), forklare (ligheder-forskelle), forklare (styrker-svagheder), demonstrere, vælge, vurdere, formidle (til fagfæller og ikke specialister), stille diagnose, håndtere instrumenter, kommunikere

Færdigheder

Typen af færdigheder: Beherskelsesgraden af forskellige typer af færdigheder og karakteren af disse, fx faglige eller videnskabelige metoder.

Vurdering og beslutning: Evne til vurdering og beslutning, udvælgelse af metoder og teorier. Her differentieres niveaumæssigt ud fra hvorvidt det drejer sig om vurdering af praksisnære eller teoretiske problemstillinger af større eller mindre kompleksitet samt graden af selvstændig beslutningstagen og udvælgelse på baggrund af den konkrete vurdering.

Formidling: Gradueringen af kandidaternes evne til at formidle eller diskutere konkrete problemstillinger og løsninger til forskellige modtagergrupper.

Kompetencer

Teoretisere, generalisere, samarbejde (fagligt-tværfagligt), styre, igangsætte, perspektivere, anvende (teori og metoder på fjerne, komplekse, uforudsigelige, problemstillinger), tage ansvar, forudsige, bedømme, diskutere, evaluere, udvikle, arbejde selvstændigt,

Kompetencer:

Handlingsrummet: Vidden i de konkrete arbejdsmæssige sammenhænge hvor færdighederne skal kunne bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge.

Samarbejde og ansvar: Her lægges der vægt på evne til at indgå i samarbejde og indtage en mere eller mindre selvstændig eller direkte igangsættende rolle i forhold til forskellige faglige og tværfaglige samarbejder på forskellige niveauer og med forskellige grader af ansvar.

Læring. Her lægges der vægt på de færdige kandidaters evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder i mere eller mindre strukturerede og velkendte sammenhænge med mere eller mindre selvstændighed

Kursusindhold

Her beskrives kursets indhold mere detaljeret. Anbefalet 1000 – 2000 anslag. Max. 4000 anslag.

Key words/Søgeord
Danske søgeord kan aktiveres i de engelske kursusbeskrivelser og omvendt. Dvs. de engelske kursusbeskrivelser ”popper op”, når der benyttes danske søgeord og omvendt.ca. 10 ord.

Undervisningsformer:
Her beskrives, hvilke undervisningsformer der anvendes på kurset, f.eks. forelæsninger, øvelser og ekskursioner. Endvidere kan det beskrives, hvis kurset f.eks. har specifikke dele for forskellige studieretninger og lignende. Anbefalet 500 – 1000 anslag Max. 2000 anslag.

Litteraturhenvisninger:
Her anføres den centrale litteratur. Det laves ny linie mellem hver titel. Max. 1000 anslag.

Omfang og fordeling mv.:

Kursusbeskrivelsens omfang
Der vælges kategori via rullegardiner. Hvis kategorien ikke findes, må der vælges den kategori, som kommer nærmest.

Timer angives for hver kategori. Timerne lægges sammen automatisk, når oplysningerne gemmes. Husk at 1 point modsvarer 27,5 timer.

I oversigten er det være mulighed for at skrive komma-tal. Forelæsninger, Teoretiske øvelser, Praktiske øvelser, Forberedelse, Eksamen, Kollokvier, Ekskursion, projektarbejde og Vejledning er de nuværende muligheder.

Budgetoplysninger

Skal ikke udfyldes, da budgetkontoret ikke bruger disse oplysninger.

Kursuskategori

Skal ikke udfyldes, da budgetkontoret ikke bruger disse oplysninger.

Procentfordeling

Skal udfyldes, hvis der er mere end et institut, som er involveret i afviklingen af kurset.

Louise Berntsen, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012