Forskere vil løse fedmegåden - 19.09.2011
Vi bliver federe og federe. Siden firserne er der sket en stigning på næsten 75 % i forekomsten af fedme. Det betyder, at hver tiende af os i dag er fede i en grad, der belaster vores helbred.
Den udvikling vil forskerne i LIFEs elitemiljø inden for fedme og appetitregulering gerne vende.
Tekst: Katherina Killander
Gennem dedikeret forskning med samarbejdspartnere i ind - og udland forsøger forskerne at kaste mere lys over de mange komplekse faktorer, der spiller ind i bekæmpelsen af fedme.
Perspektiverne med forskningen er store, for mere viden om fedmeudvikling kan i fremtiden give bedre behandlingsmuligheder. Samtidig vil det nedsætte risikoen for livsstilssygdomme i befolkningen.
Vi har stillet tovholder og professor Anne Birgitte Raben 8 skarpe spørgsmål til elitemiljøet:
1. Hvor er forskningen i fedme og appetitregulering på vej hen som felt i disse år?
2. Hvordan bidrager LIFE på verdensplan til forskningen inden for fedme og appetitregulering?
3. Hvilke perspektivrige forskningsprojekter vil du ellers fremhæve?
4. Hvis I får den succes I håber på i elitemiljøet over de næste år, hvad vil I så opnå?
5. Hvordan vil LIFE-studerende kunne få gavn af at vi har dette spirende elitemiljø?
6. Hvilke overvejelser gør I jer ift. at samarbejde med virksomheder og myndigheder, som kunne have interesse i dette elitemiljø?
7. Hvis man gerne løbende vil følge med i de resultater I skaber i elitemiljøet, er der så andre steder end LIFEscienceUPDATE, hvor man kan gøre det?
8. Hvemstår bag elitemiljøet?
Professor Anne Raben svarer:
” Man er på verdensplan stærkt optaget af, hvordan miljøfaktorer, som liggger ud over kost og motion, påvirker vægten eksempelvis søvn, medicin og stress.
Det, flere særligt fokuserer på nu er, at søvnen kan have en væsentlig betydning. Man har i flere studier kunnet dokumentere, at man lettere bliver overvægtig, hvis man sover for lidt.
Desværre ser vi en tydelig tendens i samfundet i retning af at sove mindre, fordi man hele tiden er på (net, mobil etc), man arbejder mere og der skal også ske noget i fritiden.
Tarmens mikroflora er særlig hos overvægtige
Tarmens mikroflora er i nyere tid blevet genstand for meget forskning i forhold til fedmeudvikling. Noget tyder nemlig på at overvægtige har en anderledes tarmflora end normalvægtige.
Man ved dog endnu ikke, om man bliver tyk fordi man har en særlig tarmflora eller om man har denne tarmflora fordi man er tyk. Det er hønen eller ægget.
Men man undersøger bl.a., om visse probiotika kan påvirke tarmfloraen, så man lettere er i stand til at tabe sig.
Genernes betydning
Et tredje område, der er i rivende udvikling inden for fedmeforskningen, er genetik.
Man forsøger videnskabeligt at beskrive den genetiske sammensætning hos mennesker, der eksempelvis er i stand til at tilpasse sig en fedtholdig kost uden at tage væsentligt på.
Det kan forhåbentlig en dag forklare, hvorfor nogle mennesker kan tilpasse sig en fedtholdig kost bedre end andre.
Anne Raben svarer:
” Vi er i elitemiljøet omkring 40 personer, heraf 20 forskere med hver vores fokus ift, hvordan kost, fødevarer, bioaktive stoffer, farmaceutiske produkter, fysisk aktivitet, søvnmangel og stress spiller ind i forhold til forebyggelse og behandling af fedme og relaterede sygdomme.
Vores forskningsresultater bliver jævnligt publiceret i højt rankede videnskabelige tidsskrifter som eksempelvis The Lancet og New England Journal of Medicine.
Da fedmeproblemet er så stort og omfattende, er forskningen på området af national strategisk betydning og vi mærker derfor stor politisk opbakning.
Søvnens betydning for fedmeudvikling
Lige nu arbejder en del af os med at kaste mere lys over søvnens betydning for vores tendens til at udvikle fedme. Vi har testet unge mænd i respirationskamre, hvor de får lov at sove henholdsvis fire og ni timer om natten tre dage i træk.
Undervejs har vi målt deres appetitregulering, hormoner, forbrænding og velbefindende. Forsøgene er en del af et ph.d. projekt, hvor resultaterne snart vil blive publiceret i internationale tidsskrifter.
Ny nordisk hverdagskost
25 ansatte (forskere, diætister, bioanalytikere, ernæringsassistenter) i vores gruppe er med i det store forskningsprojekt OPUS, hvor man undersøger sundhedspotentialet i nordiske råvarer.
Lige nu er vi optaget af den del af forskningsprojektet, som vi kalder SHOPUS.
Her har man i et halvt år givet knapt 200 overvægtige voksne mænd og kvinder gratis mad fra LIFEs særlige supermarked, der både har ny nordisk mad og konventionelle fødevarer på hylderne.
Den ene halvdel af forsøgsdeltagerne spiser efter de nye, nordiske kostprincipper og den anden halvdel spiser en konventionel kost.
Ny nordisk hverdagsmad indbefatter nærproducerede, ofte økologiske råvarer fra Norden med en tilberedning, der lægger vægt på friskhed og velsmag.
I forskergruppen undersøger vi løbende forsøgspersonerne for helbredsmarkører, eksempelvis om de taber sig, får mere energi eller øget livskvalitet af den ny nordiske hverdagsmad.
En ph.d. studerende samt en række speciale- og bachelorstuderende har været involveret i SHOPUS."
”Vi har for nyligt offentliggjort resultaterne af Europas største kostundersøgelse nogensinde, DiOGenes.
Her har vi sammen med syv andre EU- lande undersøgt 722 familier og fundet, at den optimale kost for folk som vil tabe sig og holde vægten efterfølgende, primært består af fødevarer med højt indhold af protein og et lavt glykæmisk indeks.
Kost med højt proteinindhold og lavt glykæmisk indeks
Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.”
Udfordringen ved at øge proteinindtaget er fødevareproduktion og bæredygtighed. Derfor kan vi ikke øge proteinindtaget, hvis det udelukkende kommer fra animalske kilder, såsom kød og mejeriprodukter. Så vi vil gerne forske i, hvordan vi kan øge indtaget af protein fra vegetabilske kilder, eksempelivs fra bønner og linser."
Anne Raben svarer:
” Et af elitemilljøets klare mål er at udvikle nye metoder inden for forebyggelse og behandling.
Det vil kunne styrke folkesundheden markant at udvikle nogle behandlingsmuligheder, som mere effektivt end i dag kan få folk til at tabe sig og holde vægten efterfølgende.
For at ændre folks adfærd, er det utroligt vigtigt at arbejde via tværvidenskabelige samarbejder med både virksomheder og eksperter på andre universiteter både i Danmark og i udlandet.
Nyere videnskabelige metoder som eksempelvis avancerede bioimagingteknikker vil også øge forståelsen af de mekanismer der er vigtige for præferencer, sult- og mæthedsfølelse.
Succes for os er desuden at fastholde de skarpeste ph.d.er i gruppen som postdocs."
Anne Raben svarer:
"Vi har altid i vores forskningsprojekter bestræbt os på at tilknytte studerende fra LIFE og/eller andre uddannelsesinstitutioner. Det er som regel lykkedes med godt resultat for begge parter.
Jo mere succes og jo flere spændende projekter vi kører i elitemiljøet, jo mere attraktivt er miljøet for de studerende og jo flere vil vi kunne tilknytte.
De studerende får lov til at deltage i rigtige forskningsprojekter – ofte større interventionsstudier med mennesker – hvor de lærer ”hands-on” metoder og logistik udover kontakt med forskere og personale på projektet.
Hvis de selv ønsker det, kan de efterfølgende blive første- eller medforfattere på en videnskabelig publikation om resultaterne."
Anne Raben svarer:
"Vi har i elitemiljøet en historik, der kendetegnes ved rigtigt mange eksternt finansierede projekter, b.a.a med fødevare- og lægemiddelindustrien.
Der er derfor en stor del af vores forskning, som foregår i tæt samarbejde med eksperter fra industrien, og med et fokus, som også industrien finder relevant og vigtig."
"I LIFEs eksterne nyhedsbrev www.foodoflife.dk og på Institut for Human Ernærings hjemmeside.
Desuden er der ofte udtalelser og kommentarer i dagspressen fra forskere i elitemiljøet om aktuelle emner og nye resultater."
...samt et antal adjunkter, post docs og ph.d. studerende.
Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.19. september 2011