Grisen, der blev ligeglad

 

Denne artikel er en del af LIFE's online arkiv. 

---

 

Kan vi løse landbrugets dyrevelfærdsproblemer med bioteknologi for eksempel ved at fremstille dyr, der bedre kan klare den behandling, de får, i et intensivt produktionssystem? Og skal vi?

Af professor Peter Sandøe og lektor Mickey Gjerris, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Artiklen er fra temahæftet fra 2010

Dyr indgår på mangfoldige måder i vores liv. De fleste af os har mest at gøre med dyr i form af kæledyr og hobbydyr – og så de vilde dyr på tv. Men vi møder også dagligt dyret på middagsbordet i form af store dele af den mad, som vi spiser. På LIFE beskæftiger forskere sig med alle disse anvendelsesområder. Men også de etiske problemstillinger, som de mange forskellige anvendelser af dyr rejser, bliver der sat fokus på, for eksempel i forbindelse med landbrugsproduktion, dyrevelfærd og bioteknologi.

Dyrene bør rustes til at klare mosten
En ung amerikansk filosof har argumenteret for, at vi af etiske grunde bør genmodificere landbrugsdyr, så de ikke lider under den behandling, de får i den intensive landbrugsproduktion. Udgangspunktet for filosoffens overvejelser er en påstand om, at årtiers kamp for at forbedre landbrugsdyrenes forhold ikke har givet resultater. Godt nok er der flere forbrugere, som enten vælger kød fra dyr, der er opdrættet i en alternativ produktion, eller som vælger at leve som vegetarer. Men den samlede intensive husdyrproduktion er vokset, fordi det store flertal efterspørger mere og mere kød, æg og mælk uden tanke for, hvordan landbrugsdyrene har det.

Ingen dyreværnslove i USA
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at i modsætning til i Europa er der i USA ikke indført dyreværnslove, som sætter nogle grænser for, hvor langt det er tilladt at presse dyrene. I USA er det tilladt at lade hønsene sidde i bure med en halv A4-sides plads per næb, at lade søerne være fikserede gennem hele deres voksne liv og at give køerne væksthormon for at øge deres mælkeydelse. Det er vigtig at have dette i baghovedet, når man skal forstå filosoffen – baggrunden for hans forslag er mere barsk end den, vi er vant til.

Smertezombier klarer sig bedre
Filosoffen peger på, at der er lavet en række forsøg på mus, hvor man har fjernet forskellige gener med det resultat, at dyrene synes at have en begrænset evne til at føle smerte. Han mener, at det er sandsynligt, at man på tilsvarende måde kan gøre landbrugets dyr til, hvad man kunne kalde ”smerte-zombier”, altså dyr som ikke føler smerte og derfor klarer sig bedre i den intensive husdyrproduktion, end de nuværende dyr gør.

Vi deler ikke den amerikanske filosofs teknologiske optimisme, men vil for argumentets skyld antage, at han har ret i, at det vil blive muligt at frembringe fjerkræ, grise og køer, som ikke viser tegn på smerte. Spørgsmålet er så, om det etisk set er en god idé at gøre det.

Dyrene tilpasses produktionssystemet
Inden for landbruget følger man allerede i et vist omfang tankegangen om, at man skal lave om på dyrene, så de trives i produktionssystemerne – snarere end at lave om på produktionssystemerne, så de passer til dyrene. For eksempel indgår det i avlsarbejdet for en række dyrearter at fremavle dyr med et roligt temperament, så de ikke under de trange forhold, som de holdes under, udviser aggressiv adfærd over for artsfæller eller frygt over for mennesker.

Den form for avlsarbejde mener vi dog ikke helt kan sammenlignes med tanken om genetisk at designe dyr uden kapacitet for lidelse. En af farerne er, at man i stedet for at lave zombier kommer til at lave dyr, som lider, men bare ikke viser, at de gør det. Disse dyr kunne man kalde for ”stoikere” (opkaldt efter den stoiske filosofi – at man skal lære at bære over med lidelsen).

Smerten har en funktion
Indvendingen mod det konkrete forslag om at lave dyr, som ikke kan føle smerte, er på dette punkt, at smerte ikke kun er et problem for dyr. Smerte er også en mekanisme udviklet gennem evolutionshistorien, der kan begrænse de skader, som et dyr får. Smerten i et ben kan for eksempel fungere som et vigtigt signal til dyret om, at det skal holde sig i ro. Uden smerte kan skader meget hurtigt udvikle sig i negativ retning.

Anstændige mindstekrav
Ikke alene er der grund til at tro, at det vil skabe nye problemer for dyrene, hvis man forsøger at løse alle landbrugets dyrevelfærds-problemer ved at lave om på dyrene i stedet for at lave om på den måde, hvorpå vi holder dyrene. Der er også grund til at tro, at budskabet om, at vi bare kan lave om på dyrene, vil tjene som en dårlig undskyldning for at lade stå til og ikke få fastlagt nogle anstændige mindstekrav til de forhold, som man byder de dyr, der indgår i landbrugets produktion af kød, mælk og æg.

Hvad synes du?