Når dyrlægen ikke er der

 

Denne artikel er en del af LIFE's online arkiv. 

---

 

Forskere på LIFE har udforsket lokale perspektiver på dyresundhed blandt Luo folket i det vestlige Kenya.

Af seniorforsker Jens Aagaard-Hansen, DBL – Centre for Health Research and Development, Institut for Sygdomsbiologi

Artiklen er fra temahæftet fra 2009 

For en fattig kenyansk landfamilie er en rask ko eller ged ofte deres eneste kilde til mælk. Alternativt kan dyrene sælges, så familien på den måde kan skaffe skolepenge til børnene.

Bliver dyrene syge, er det som regel umuligt at tilkalde en dyrlæge – enten fordi bønderne ikke har råd, eller fordi dyrlægerne er så få og derfor svære at få fat på.

I stedet har bønderne udviklet en række andre tiltag. Enten køber de selv moderne medicin og behandler dyrene med den, eller også anvender de traditionelle urter, som anses for at have en helbredende virkning.

Et ondt øje
Nogle af behandlingerne kan være direkte skadelige – andre kan have positiv effekt. Et eksempel er yverbetændelse hos kvæg, som af nogle bønder opfattes som sygdommen ”dhoho”.

De mener således ikke, at sygdommen skyldes bakterier, men i stedet, at en person med onde hensigter har kastet ”det onde øje” på dyret. Denne type forbandelse bliver behandlet enten med urter eller ved at lave små snitsår i huden, hvorfra man kan suge det onde ud.

Det er vigtigt at forstå bøndernes sygdomsopfattelse og de traditionelle behandlinger, hvis man vil bedre dyresundheden i ulandene.