Husdyrbrug og den tredje verden - Gødning forbedrer menneskeliv

Forskning i dyrs spisevaner kan på sigt forbedre livet for afrikanske småbønder.

Af Anja Lund
Fotos: Hanne Hansen

 

Husdyrs spisevaner har en væsentlig større indflydelse på afrikaneres hverdag, end de har på den almindelige danskers. Forskning ved Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed på Det Biovidenskabelige Fakultet kan blive starten på et forbedret liv for mennesker i afrikanske landsbyer.

Hvad dyr æder
Lektor Hanne Hansens arbejdsopgave er bl.a. at finde ud af, hvad dyr æder. En problemstilling, der i al sin enkelthed er en stor hjælp for mange – både husdyrbrugere og miljøfolk.

For husdyrbrugere er det vigtigt at sørge for, at dyrene får de rigtige næringsstoffer og sikre, at planternes kemiske sammensætning påvirker dyrene som forventet. Foderevaluering bliver kompliceret, når et kemisk stof som f.eks. garvesyre (taninner) kan have en både gunstig og ugunstig virkning på dyrene afhængig af mængden.

Højtydende malkekvæg kan eksempelvis udvælge en del af foderet på bekostning af noget andet. Det sker også, når man giver kvæget blandet foder i forbindelse med TMR-fodring (Total Mixed Ration). 

Vestlige landbrug er dog så organiserede, at det er forholdsvist nemt at kontrollere dyrenes indtag af foder, mens f.eks. det afrikanske landbrug langt fra er opbygget, så det kan lade sig gøre.

Her står man med frit græssende dyr og helt andre problemstillinger. I Afrika er naturen og til dels det sociale aspekt i højsædet, fordi det er mindst lige så vigtigt at finde ud af, hvordan dyret påvirker naturen. I den del af verden repræsenterer dyr desuden helt andre værdier, end vi i Danmark er vant til.

Mikrohistologi En metode til at afsløre, hvad fritgående dyr har ædt, er indsamling af dyrenes efterladenskaber. Vha. et mikroskop og letgenkendelige partikelmønstre og cellekarakteristika kan forskerne ret præcist fastlægge, hvad dyret har ædt. Resultaterne af den mikrohistologiske metode, som den kaldes, kan bruges til at påvise, at dyret f.eks. spiser fire gange så meget græs som blade fra træer og buske. Når man ved, hvor dyret får sin næring fra, bliver det nemmere at udtænke alternative fodringsmuligheder. I Danmark bruges disse oplysninger konkret til at sammensætte foder, mens det i f.eks. afrikanske lande er en hjælp til at udtænke alternative græsningsplaner.

PETREA 
Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet anvender den mikrohistologiske metode i forbindelse med PETREA (People, Trees and Agriculture in Africa), der er et Danida-støttet projekt, hvor man i Burkino Faso og Tanzania forsker i, hvordan bl.a. træer kan anvendes bredere af landbobefolkningen.

Det skal på sigt forbedre deres levevilkår ved at øge landbrugsproduktionen og produktiviteten. Projektet er tværfagligt med deltagelse af både antropologer, sociologer, skovteknikere, husdyrfolk og miljøfolk, der skal hjælpe med til at løse problemerne som helhed, frem for kun er en lille del af det.

Det er vigtigt, at der også tages hensyn til bl.a. lokalbefolkningens kultur, så denne ikke tilsidesættes med helt andre problemer til følge. Ved at finde ud af, hvad de planter, dyrene i området æder, har af næringsmæssigt indhold, bliver det muligt at give dyrene alternative næringskilder ved enten at plante ting, der kan erstatte de foretrukne afgrøder eller ved at tvinge dyrene til at græsse i andre områder.

På den måde bliver forskning i dyrs spisevaner pludselig en af de faktorer, der kan forbedre livet for et lille afrikansk bondesamfund.

Penge på fire ben
I Danmark fjerner man typisk bare dyr fra et område, hvis de spiser for mange af stedets planter, men problemet i de afrikanske områder er som oftest mere komplekst end "bare" at fjerne de dyr, der spiser træer, der f.eks. skulle have været brugt til madlavningsbrænde.

Denne del af problemet afhjælpes i samarbejde med antropologer og sociologer, der kan være med til at fastslå, hvilken løsning man kan vælge ud fra et socialt og kulturelt accepteret synspunkt.

Fordi en ko repræsenterer en social værdi for dens ejere, bliver alternative græsningsplaner ekstremt vigtige.

Græsningsplaner kan nemlig løse de problemer, der opstår, når køerne i et område begynder at spise afgrøder eller anden vegetation af vital betydning for lokalbefolkningen. Ved at undersøge hvad dyrene spiser, er det muligt at finde alternativer, der kan erstatte dyrenes foretrukne næringskilde med noget tilsvarende.

På den måde har man bl.a. afhjulpet problemer i Zimbabwe, hvor områder omkring vandhuller var overgræssede. 

Ved at putte dyrenes afføring under mikroskop og på den måde finde frem til, hvad de foretrak af planter, kunne man udtænke et alternativ.

Man foreslog at placere alternativ dyrevanding i nærheden af en gammel beplantning af træer og krat. Derved blev det muligt at bibeholde de livsvigtige vandhuller og de socialt lige så vigtige køer, der i den del af verden repræsenterer penge på fire ben.

Forskning i, hvad dyr æder, har altså stor betydning, når der skal findes tilfredsstillende løsninger på problemer af den karakterer.