Skadedyr lever livet farligt

"Det er virkelig meget dramatisk derude". Ordene er Jørgen Eilenbergs, hortonom og lektor ved Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Han er ved at fortælle om forskellige svampesygdomme, som han bruger i sit arbejde med at udvikle biologisk bekæmpelse af insekter i forskellige afgrøder.

Og man må medgive ham, at dramatisk – det er det, især når han fortæller, hvordan svampe laver store huller i bagkroppen på endnu levende kålfluer, og hvordan insektskimmelsvampe skyder deres sporer af som små projektiler fra en bladlus til en anden.

Ifølge Jørgen Eilenberg er det et endog meget hårdt liv at være skadedyr: "De er oppe mod lidt af hvert de skadedyr: De bliver spist, parasiteret, angrebet af bakterie- og svampesygdomme, og hvis det ikke gør det af med dem, kommer landmanden måske med sprøjten" fortæller han.

Jørgen Eilenberg og hans kollegers arbejde går sådan set ud på at gøre livet endnu mere surt for skadedyrene, men deres mål er at gøre det ved hjælp af skadedyrenes naturlige fjender, så landmændene i mindre grad skal ty til kemiske bekæmpelsesmidler.

Et af forskernes våben mod de skadelige insekter er svampe. Det er nemlig sådan, at insekterne har en række svampesygdomme knyttet til sig, og det kan man udnytte, når man vil udvikle biologisk bekæmpelse. 

 

 

På billedet til venstre er en kornbladlus inficeret og dræbt af naturlig svamp (Pandora neoaphidis). Lyse klumper af afskudte sporer ses. Nymferne på samme blad vil blive inficeret af disse sporer.
På billedet til venstre er en ørentvist blevet dræbt af insektpatogen svamp (Zoophthora forficulae). De lyse striber er svampen, der vokser ud fra det døde insekt for at afskyde sporer.

 

Insektsvampe
Mange af disse svampe er helt specifikke for de forskellige insekter, og forskerne skal først finde frem til, hvad det er for nogle svampe, der naturligt angriber det skadedyr, de vil bekæmpe.

Derfor er Jørgen Eilenberg "insektdoktor" i en del af sin arbejdstid:

"Vi bruger selv meget tid på at indsamle insekter ude i naturen, og mange planteavlskonsulenter sender os også pakker med døde insekter, for at vi kan undersøge, hvad der har angrebet dem. De levende insekter, vi selv indsamler, holder vi enkeltvis i små bægre, hvor de får mad og pleje. Efter få dage viser det sig ofte, at de har været inficeret med et eller andet, som de dør af."

"Hvis det er en svamp, de har været angrebet af, bliver de dækket af noget, der ligner mug, ved bakterie- og virussygdomme bliver de sådan lidt slatne – nærmest våde i det. Hvis det er en svamp, de er døde af, vokser den lige så fint frem, hvorefter vi kan isolere den og dyrke den for at finde ud af, hvad det er for en art, og måske kan vi bruge den til biologisk bekæmpelse af insektet" fortæller Jørgen Eilenberg.

På denne måde har Jørgen Eilenberg og hans gruppe blandt andet fundet frem til en svamp, som naturligt kan bekæmpe kålfluer.

Svampen danner store huller i bagkroppen på fluerne. Hvis det er en hun, der flyver rundt med sådan et hul, kommer der måske en han for at parre sig, og i stedet for at få spredt sine gener, får han et par sporer med derfra.

 

 

Flue fra Grønland med to store huller i bagkroppen. Hullerne skyldes svampen Strongwellsea sp. som danner disse huller i levende fluer. Sporer afskydes ud gennem hullerne og inficerer andre fluer.

 

Værdifulde juletræer
Der findes to hovedstrategier til biologisk bekæmpelse:

Den ene går ud på at gøre forholdene for skadedyrenes naturlige fjender så gode som muligt, den anden går ud på at introducere de naturlige fjender i et miljø, hvor de måske slet ikke fandtes i forvejen eller i hvert fald kun i ringe grad.

Den sidste taktik har Jørgen Eilenberg og hans kolleger benyttet til et forsøg med biologisk bekæmpelse i juletræsplantager.

Juletræer og pyntegrønt er en vigtig eksportartikel for Danmark. Da alle forbrugere af juletræer helst vil have et juletræ, der er pænt og helt, har juletræsproduktionen tidligere været præget af et stort pesticidforbrug.

Juletræsproducenterne har nu et dilemma: Hvis eksporten af højkvalitetsjuletræer til Tyskland skal opretholdes og eksportværdierne sikres, skal de have styr på skadedyrene. Samtidig skal producenterne imødekomme et voksende krav fra omgivelserne om ikke at sovse det hele ind i pesticider, og hvad gør man så? Her er biologisk bekæmpelse en oplagt mulighed.


Et af de konkrete problemer, juletræsproducenterne står med, er oldenborrelarver, som ser ud til at være et stigende problem i de danske juletræsplantager. Larverne lever af planterødder og kan lokalt gøre stor skade på planterne.

Larverne kan æde siderødderne, så træerne går ud, og en enkelt larve kan på den måde godt ødelægge to-tre småtræer. Man har tidligere bekæmpet larverne med pesticider, men der er ingen godkendte midler til dette mere.

Forskernes våben mod oldenborrelarven er svampen Beauveria brongniartii, som findes naturligt på oldenborre. Den bruges til at bekæmpe oldenborrelarver på græsgange i alperne i Østrig, Schweiz og Italien. Den findes også i Danmark, men den er ikke særlig hyppig her.

"Vores taktik mod oldenborrrelarverne er at øge mængden af denne svamp på steder, hvor den måske kun forekommer meget sparsomt, sådan at den kan angribe oldenborrelarverne effektivt.
Svampen opformeres meget simpelt på kogt byg, sådan at man har et granulat, hvor svampen vokser på kerner af korn. De kerner kan bringes ud direkte i jorden, sådan at man poder jorden med en lille smule af svampen," siger Jørgen Eilenberg.

"Vi lavede de første feltforsøg sidste år, hvor svampen blev bragt ud i et par juletræsplantager, og vi har indtil videre kunnet konstatere, at svampen etablerer sig i jorden, og at oldenborrerne bliver inficerede. Det, der står tilbage, er at finde ud af, om denne form for bekæmpelse rent faktisk kan redde juletræerne. Vi har været ude at måle farve og kvalitet på træerne i disse forsøgsplantager, men det er stadig for tidligt at sige noget om denne udsætning er lykkedes, fordi juletræer jo er en flerårig afgrøde," fortæller han.

"Men metoden er sådan set enkel, og vores plan kunne godt være – hvis oldenborrelarverne viser sig at blive et vedvarende problem i juletræsplantagerne – at anbefale, at man ved plantning eller genplantning af juletræer lægger en håndfuld kerner med svampen på i plantehullet som en slags forebyggelse. Svampen vil ikke brede sig specielt meget ud i jorden, men den vil ligge klar, sådan at hvis oldenborrelarverne kommer forbi, bliver de inficerede" fortæller Jørgen Eilenberg.

 

 

Jord med bygkerner klar til blanding og udbringning. Svampen Beauveria brongniartii dyrkes på bygkerner og når kernerne bringes ud i jorden rundt om juletræerne, vil svampen spire og danne sporer. Disse sporer kan så inficere oldenborrelarverne.

 

I sin vorden
Mens al bekæmpelse af skadedyr i væksthuse stort set er biologisk, er biologisk bekæmpelse på friland her i landet stadig i sin vorden. Men der er større og større interesse for den form for bekæmpelse, og Jørgen Eilenberg er ikke i tvivl om, at det er i kraft af de nye tanker om økologisk jordbrug, der har smittet af på den mere konventionelle del af landbruget.

Disse tanker går ud på, at landmanden ikke skal ud og bekæmpe kemisk, men at han i stedet skal understøtte de naturlige balancer sådan at insekternes naturlige fjender får de bedst mulige betingelser – at læhegn, landskabselementer og den måde, man dyrker jorden på, tilsammen kan give de naturlige fjender gode betingelser.

Problemet med biologisk bekæmpelse på friland er, at der er så mange usikkerhedsmomenter, landmanden ikke kan styre selv – for eksempel vind og vejr. Derfor er det meget vigtigt for forskerne at finde ud af, hvordan de enkelte skadedyr og deres naturlige fjender spiller sammen og under hvilke forhold, disse naturlige fjender slår til mod insekterne.

Et andet af de projekter, Jørgen Eilenberg arbejder med, drejer sig derfor om at undersøge disse ting, så der for alvor kan komme gang i den biologiske bekæmpelse.

"Inden for jordbrugsforskningen interesserer vi os typisk meget for, når systemet er slået klik, og der er mange skadedyr. Egentlig skal vi også have styr på de gange, et skadedyr ikke er til stede: Hvorfor er det ikke det, og hvorfor er marken sund og rask? Er det fordi den naturlige bekæmpelse er lykkedes? Det er netop den naturlige bekæmpelse, vi egentlig gerne vil have til at lykkes, sådan at vi i mindst muligt omfang skal bringe bekæmpelsesmidler ud og manipulere med systemet og i mest muligt omfang kan drage nytte af naturens egne ressourcer. Det gælder en stor del af vores arbejde her," fortæller Jørgen Eilenberg.

"Foreløbig ved vi, at for eksempel læhegn kan betyde, at svampene, der angriber kålfluer og bladlus, kan overleve vinteren bedre. De kan ligge som hvilesporer i jorden der, så de er klar til at starte en epidemi om foråret. Det er muligt, at også måden, man dyrker jorden på, kan betyde noget," siger han.

"For eksempel tyder nogle af vores undersøgelser på, at der er en større mængde svampe i jordbunden, der kan inficere insekter i økologisk jordbrug end i ikke økologisk jordbrug. Det, vi ikke ved, er blandt andet, hvilke klimabetingelser, der bestemmer, om svampene bliver spredt eller ej. Vi ved heller ikke, hvordan temperatur og fugtighed spiller ind, om svampene inficere insekter over store arealer samtidig, eller om det er små lokale populationer, der bliver inficerede, mens andre går fri" fortæller Jørgen Eilenberg.

Hvordan en større viden om de naturlige mekanismer kan udnyttes i praksis, kan man se et eksempel på, hvis man vender øjnene mod USA. Her har bomuldsfarmerne i Arkansas og tilgrænsende stater i flere år haft et varslingssystem, hvor de ved hjælp af konsulenter og medhjælpere, har holdt øje med bladlus i deres område.

Normalt sprøjtede farmerne automatisk med et pesticid, når der blev konstateret mange bladlus, men de har nu fået så tilstrækkelig stor viden om svampesygdomme, at de i nogle tilfælde kan undgå sprøjten.
Varslingsprogrammet består af tre scenarier: 1) Hvis der ikke er mange bladlus, behøver man ikke at gøre noget 2) Hvis der er mange bladlus og de er sunde, skal man måske sætte ind med noget kemisk bekæmpelse men 3) Hvis der er mange bladlus, og de er så inficerede af svampe, at man ved, svampene vil gøre det af med dem, behøver man ikke at sprøjte.

Det er et eksempel som dette Jørgen Eilenberg gerne vil se mere af her i Danmark: En praktisk, operativ brug af biologisk viden om organismerne i et økosystem.

 

Skal også risikovurderes
Selv om en bekæmpelse kaldes biologisk, er det ikke en garanti for, at den efterlader sine omgivelser upåvirkede. Derfor skal biologisk bekæmpelse risikovurderes på stort set samme måde, som kemiske bekæmpelsesmidler skal, og biologi er rent faktisk sværere at risikovurdere end kemi:

"Når det drejer sig om planteavl på friland, hvor insekterne søger hid og did, er biologisk bekæmpelse en del af en kompliceret økologisk problemstilling. Vi må vurdere tingene meget kritisk. De insekter, vi bekæmper ét sted som skadedyr, kan på andre områder være nyttedyr. Lad os sige, vi har sat et rovinsekt som mariehøns ud i en afgrøde for at bekæmpe bladlus. Det er jo fint nok, så længe de spiser de bladlus, der er i afgrøden, men de guffer også løs af andre bladlus, som ikke er skadedyr, og det må vi acceptere," forklarer Jørgen Eilenberg.

"Vi kan på landbrugsområdet ikke få noget, der ikke har nogen negative virkninger. Det vil altid være et spørgsmål om at veje de ting op mod hinanden. Det er ikke kun bekæmpelsesmidlerne – biologisk som kemiske – der kan have negative bivirkninger. Hvis man laver sædskifte, flytter man jo rundt på tingene og laver om på livsbetingelserne for en hel del insekter, og for nogle af dem bliver livsbetingelserne dårligere. Men sådan er det – der skal jo dyrkes noget, og så må man søge at opnå de bedst mulige økologiske balancer i det" slutter han.

 

 

BioInfo Nyt marts 2001, skrevet af Lykke Thostrup

 

Litteraturforslag

• Eilenberg, J m.fl.: Biocontrol of pests on plant crops in Denmark: present status and future potential. Biocontrol Science and Technology nr. 10, 2000, side 703-716.  
• Wern, Vibeke: Billerne ud af juletræerne. Berlingske Tidende 21. december 1999. 

 

www

 

• BioInfo Nyt-artiklen Med svamp skal orm fordrives
• Bipesco er et større europæisk samarbejdsprojekt om biologisk bekæmpelse af skadelige biller som oldenborrer og snudebiller 
• Dansk Center for Bacillus thuringiensis er et netværk af danske institutioner, der arbejder med bakterien Bacillus thuringiensis til biologisk bekæmpelse af sommerfuglelarver og myg.