En praktisk tilgang til dansk skovbrug: Studerende Maria Hansen Drangsfeldt fra skov- og landskabsingeniør

Maria Hansen Drangsfeldt har endnu ikke lagt sig fast på, hvad hun gerne vil, når hun er færdig med at læse til skov- og landskabsingeniør, for hun har flere forskellige job i kikkerten: At være med på rådgivningsprojekter for Skov- og naturstyrelsen, at forvalte naturområder eller være med på nogle af HedeDanmarks projekter. Mulighederne er mange, når du er blevet skov- og landskabsingeniør.

 

Maria valgte at skifte til skov- og landskabsingeniør efter at have studeret tre år på naturressourcer. Hun valgte at skifte uddannelse, fordi hun er meget mere praktisk orienteret, end naturressourceuddannelsen lægger op til, fortæller hun. ”Jeg synes, det er så dejligt at komme ud og se det, som jeg sidder og læser om, for jeg har svært ved at sidde og terpe i en bog. Det er super fedt at have eksamenslæsning i en skov,” fortæller Maria. ”Det der med at komme ud og røre ved tingene - at komme ud og kigge på skov eller naturområder. Det er det, som tiltaler mig allermest ved at blive skov- og landskabsingeniør.”

 

 

Hvad handler din uddannelse om?

Uddannelsen er en professionsbachelor, der lægger op til et job som mellemleder, hvor du får kompetencer til at tage nogle konkrete beslutninger i det område, du arbejder i. Når du læser til skov- og landskabsingeniør, får du et bredt kendskab til naturen og til genopretning af naturen. Samtidig får du en række praktiske kompetencer inden for økonomi, ledelse og organisation, jura og formidling, som du kan gå direkte ud og bruge i erhvervslivet, fortæller Maria.

 

Hvordan er kontakten til virkeligheden på skov- og landskabsingeniørstudiet?

Maria fremhæver den virkelighedsnære undervisning: ”Samspillet mellem det praktiske og teoretiske går op i en højere enhed. Det synes jeg er superfedt. Man kommer ud og ser tingene, man sidder ikke bare bag et bord. Man ser på træerne ude i skovene og på de forskellige skovtyper. Vi har for eksempel lige været på en todagesekskursion, hvor vi var oppe at se på skovtyper af forskellige slags. Vi overnattede i shelters, stegte mad på bål og drak et par øl.” Maria kommer med flere eksempler på, hvordan undervisningen er en god kombination af teori og praksis. ”For eksempel i faget Miljø- og byplanlægning får vi nogle helt konkrete sager udleveret, og så skal vi forholde os til: Hvis vi vil oprette det her, hvad skal vi så igennem? Og hvilke hensyn skal vi tage for at lov til at gøre det?”, fortæller Maria. Og hun forsætter: ”Vi startede med et seksdageskursus i at fælde træer med motorsav. Det er godt at få det aspekt med, for de folk vi kommer ud og skal arbejde med, er erhvervsuddannede i at håndtere save og maskiner. Så derfor er det fedt, at vi lige kan snakke med om, hvordan vi filer en kæde og sådan nogle ting.”

 

Hvordan er studiemiljøet på skov- og landskabsingeniørstudiet?

Skovskolen ligger ved Nødebo midt ude i Gribskov, og du har som studerende mulighed for at bo deroppe. De studerende har deres egen bar ”Flækken”, hvor der bliver drukket øl og spillet bordfodbold, og der er en masse muligheder for at bruge skoven til fritidsaktiviteter, f.eks. kan du sejle kajak på Esrum Sø. ”Det er et lille øsamfund,” fortæller Maria, og hun tilføjer: ”Men det er ikke noget krav at bo deroppe. Du kan sagtens være en del af studielivet deroppe alligevel. Jeg har tit været med i ”Flækken” en torsdag aften, og så har jeg overnattet deroppe og været til undervisningen om fredagen.
Det eneste negative, der er ved Skovskolen, er den lange transporttid, men det opvejes tusinde gange af det sociale fællesskab, fortæller Maria. ”Det er superfedt at møde nogle mennesker, som vil det samme, som jeg gerne selv vil. Jeg tror ikke, at der er en eneste på mit studium, der ikke har valgt uddannelsen, fordi det er deres drømmeuddannelse. Og det, at folk brænder for det de laver, gør det nemt at få sparring og ikke mindst modspil, fordi vi har forskellige syn på sagen,” afslutter Maria.

 

- Oktober 2009