En målrettet dyrlæge

 

 Anni Arvad Andersen er uddannet dyrlæge, og har fundet det arbejde, hun længe havde drømt om. Anni vidste nemlig godt, da hun startede studiet, at hun ville arbejde med svin. I dag udgør hun halvdelen af firmaet Team Svin i Roslev, som rådgiver og vejleder landmænd om deres svinebesætninger. Hun synes selv, hun har verdens bedste job.

 

 

Den 18. april 2007 afleverede Anni Arvad Andersen sit speciale, som omhandlede fænomenet fravænningsdiarré (mange grise får diarré, når man tager dem fra deres mor). I specialet fokuserede hun på pattegrises foderoptagelse og fravænningsalder.

 

Materiale til specialet skaffede hun sig via et studiejob, som hun tog med henblik på at knytte kontakter til erhvervslivet. Det viste sig at være et godt valg. Jobbet hos dansk svineproduktion gav hende nemlig anledning til at indsamle et stort datamateriale (1149 grise), og dette materialet fik hun efterfølgende tilladelse til at bruge i sit speciale. Men det var altså netværksmulighederne, som gjorde jobbet attraktivt dengang i 2005. Specialet var hun slet ikke begyndt at tænke på.

 

Netværksarbejde betaler sig senere

Anni mener, at netværksdannelse betyder rigtig meget, hvis man vil være dyrlæge. Hun tror også, at cv’et betyder mere, end hvad karaktererne gør, når arbejdsgiverne i branchen kikker efter nye medarbejdere. Anni Arvad Andersen vil derfor helt klart anbefale alle studerende at engagere sig, vise interesse og være aktive på flere områder under uddannelsen. Det betaler sig senere. Som studerende var hun selv blandt andet medstifter af foreningen Hyologik, som er en forening for LIFE-studerende med interesse for svin, med fokus blandt andet på at knytte kontakter til erhvervslivet. Hun har også været kasserer for Veterinær Medicinsk Forening, haft studiejob for DSR og været bestyrelsesformand i bogladen SL Books.

 

Anni fastslår, at dyrlægeuddannelsen er en meget bred uddannelse, og henviser til, at 10 af hendes gamle studiekammerater alle arbejder med forskellige ting. En er fx ansvarlig for små husdyr, en arbejder på Panum, en er hestedyrlæge og en anden arbejder i medicinalindustrien. At der er rigtig mange jobs indenfor ”forskningsdelen” – fx i medicinalfirmaer som Lundbeck – har overrasket Anni, som mener, det er et marked i stærk vækst. Til trods for, at færre og færre bliver dyrlæge i traditionel forstand, mener Anni, at der bestemt også er jobs at få som traditionel dyrlæge for dem, der har den rigtige interesse.

 

Fra studier til arbejde

Anni Arvad Andersen uddannede sig målrettet mod svinebranchen og var forberedt på at flytte på sig for at få arbejde. Hun søgte derfor over hele landet. Inden hun afleverede speciale, nåede hun at søge to opslåede stillinger, men endte så op med at få et helt tredje job i Team Svin. Et job, der ikke var slået op.

 

Jobbet fik hun via sit netværk, og hele processen gik meget hurtigt: En pige hun kender fra studiet er på kongres i USA, hvor hun i baren kommer i snak med en dyrlæge, som tilbyder hende et job. Det passer imidlertid ikke for pigen, men hun sørger for at foreslå, at manden ringer til Anni. Anni tager til jobsamtale, afleverer efterfølgende speciale og kan lige nå at holde et par uger fri, inden hun starter sit nye job.

 

En jobsamtale til svinedyrlæge går ud på at være en hel dag ude i praktik sammen med dem, man skal arbejde sammen med. ”De vurderer lige så meget på ens sociale og praktiske kompetencer som de faglige kundskaber”, siger Anni, og forklarer:

 

”Cheferne er som regel selv dyrlæger, og de ved godt, at kandidater fra LIFE er meget teoretisk velfunderede, når de kommer fra studiet, men at det måske skorter lidt på den praktiske erfaring. Man skal dog ikke være bange for at komme ud i den virkelige verden. Arbejdsgiverne har ofte selv været forbi LIFE, og de gør virkelig alt for at hjælpe os. De vurderer ofte først og fremmest på ansøgerens interesse, og om kemien passer. Jeg tror de tænker, at hvis modet og interessen er der, skal alt det praktiske nok komme”.

 

Arbejdsdagen

En almindelig arbejdsdag for Anni består af at tage på besætningsbesøg om formiddagen, hvor hun rådgiver, mens eftermiddagen ofte bliver brugt til opfølgende kontorarbejde. Når der er tid til det, skriver hun artikler, og hun prøver også at holde sig opdateret ved at læse og følge med i alt som sker på svineområdet. En gang om måneden tager hun ud og besøger sine kunder, som er landmænd. Hun synes selv, hun har Danmarks bedste job. Specielt tilfredsstillende er det, at hun hele tiden kan se resultatet af sit arbejde, og dermed føle, at hun gør en forskel hver dag.

 

”Det bedste ved mit arbejde er, at jeg har både med dyr og mennesker at gøre. Jeg skal kommunikere med ejeren om hans dyr. Det synes jeg er fantastisk”.