Gør det, du synes er sjovt!

Lene Nørby Nielsen blev i august 2006 færdig som cand. scient i biologi/bioteknologi. Allerede inden hun havde afleveret sit speciale, søgte hun en ph.d stilling, som hun fik. I samarbejde med Statens Serum Institut og Institut for Sygdomsbiologi (ISB) skriver hun i dag ph.d. om bakterien Campylobacter jejuni, som er et område inden for sygdomsfremkaldende bakterier.

 

Lene tog sin bachelor i biologi i Århus, og kom først til LIFE i forbindelse med sin kandidatuddannelse. Det var først under kandidatuddannelsen, at hun blev klar over, at hun ville tage en ph.d.: ”Uddannelsen lægger meget op til, at man skal tage en ph.d, især hvis man læser på mikrobiologi-linjen. Mange virksomheder ansætter også kun folk, der har taget en ph.d.”. Lene fremhæver derfor, at man skal passe på med at være for målrettet, da man dermed kan låse sig for meget fast. Det kan være svært at finde et specifikt job inden for biologi/biotek branchen. I stedet råder hun til at tage forskellige kurser, så man får en bredere profil: ”Og hvis man ikke ønsker at blive ansat i forskermiljøet, skal man tage kurser, der er målrettet industrien”.

 

 

Et arbejde i laboratoriet

Lenes typiske arbejdsdag varierer meget. I perioder er hun meget i laboratoriet, andre dage underviser eller vejleder hun.

Ph.d.-arbejdet indebærer også, at man skriver videnskabelige artikler og Lene er i gang med at skrive sin første artikel: ”Det varierer meget fra forsker til forsker, hvor mange artikler man laver, og hvor hurtigt man får dem skrevet. Det afhænger af, hvornår man får resultater, man kan skrive om”.

Lene pointerer, at man skal være klar til at arbejde hårdt, fordi man netop lægger meget energi i arbejdet: ”Man skal kunne arbejde selvstændigt og tage et ansvar, da man tit står helt alene med tingene. Man kan og skal dog også huske at bruge ens vejledere”. Første gang Lene skulle undervise, blev hun bare kastet ud i det. Hun har senere taget et suppleringskursus i pædagogik for at styrke sine undervisningsteknikker.

 

Lysten er drevet af interessen for faget

Lene er ikke interesseret i at redde hele verden med sit forskningsområde: ”For mig er det interessen for faget, der driver mig. Fordi det er et så lille emne, så er det helt vildt spændende at komme dybt ned i det. Lysten til at finde noget nyt, når der er små huller - og så selvfølgelig at få resultater”.

Lene arbejder i en ”Campylobacter gruppe”, hvor man mødes og deler resultater, snakker om emnet, deler frustrationer og får respons og feed-back på sine resultater. Det er en gruppe, hvor man deler samme interesse, og dermed også får mulighed for at gå mere i dybden med ting, som man ikke havde mulighed for under uddannelsen.

 

Verden rundt

Lene har også rejst en del under sin ph.d. Hun har blandt andet lavet laboratoriearbejde i England, Holland og USA: ”Det er enormt interessant at tage et andet sted hen og lære noget af andre, som vi måske ikke kan her på LIFE”. Det giver også en afveksling i arbejdet, at man får mulighed for at komme ud af laboratoriet.

 

Praktisk erfaring

Biotekuddannelsen er meget praktisk orienteret, og Lene føler ikke, at hun har haft svært ved at gå fra teori til praksis. Under uddannelsen havde hun et studiejob hos Dansk Zoonose Center, hvor hun interviewede patienter med bakterieinfektioner. Dette studiejob gav Lene en masse kontakter, som hun kan bruge i sit nuværende arbejde. Lene råder studerende til at have et relevant studiejob: ”Det er ikke sikkert, at man vil komme til at arbejde inden for samme område senere hen, men man får en masse kontakter, og det giver en indsigt i, hvad man kan lave, når man er færdig”.

Under uddannelsen var Lene to måneder i Hong Kong på et teknisk universitet, hvor hun lavede laboratoriearbejde med proteiner. Lene fik sit helt eget projekt, som hun selv skulle stå for i løbet af sommeren: ”Det gav mig utrolig meget selvstændighed bare at blive kastet ud i det. Det var frustrerende, men det gav mig også en masse gå-på-mod, da jeg skulle skrive mit speciale. Jeg vidste, jeg godt kunne”.

 

Fremtiden?

Lene råder kommende færdiguddannede til at gå i gang med jobsøgningen med det samme. Man skal ikke være så kræsen i forhold til, hvad man skal i gang med: ”Det gælder om at komme ind nogle steder, og så finde ud af hvor ens interesse ligger”.

Lenes ph.d. stilling er på tre år. Derefter overvejer Lene at skrive en post.doc, for at få erfaring som rigtig forsker. Om 15 år ser Lene sig selv enten i en lektorstilling på universitetet som underviser, eller i en stilling hos en virksomhed, hvor hun arbejder med noget helt andet, end hun arbejder med i dag. Lene er meget åben, så længe hun synes, det hun laver er sjovt. Så ser hun, hvad der sker undervejs.

 

 

Kort om ISB: Institut for Sygdomsbiologi (ISB) på LIFE arbejder tæt sammen med andre forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer for at give beslutningstagere og praktikere bedre mulighed for at forstå, begrænse og bekæmpe sygdomme blandt dyr og mennesker i både den vestlige verden og i udviklingslande.   Læs mere om Institut for Sygsomsbiologi på: www.isb.life.ku.dk

Fakta om Lenes ph.d: Lenes ph.d. handler om Campylobacter jejuni, der er en bakterie, man kan få diarre af, hvis man eksempelvis spiser fjerkræ, der ikke er tilberedt tilstrækkeligt.   Bakterien har nogle proteiner på overfladen, den bruger til at interagere med omgivelserne, f.eks. fasthæfte sig overflader (som tarmvæggen) og derved forårsage sygdom. Man kender nogle af disse proteiner, der også kaldes adhesiner, men der er stadig mange, man ikke kender. Det er disse proteiner, som Lene undersøger i sit projekt.