Hurtigere rask med den rigtige mad

 

Poula Patursson er kandidat i klinisk ernæring og bruger kost og ernæring som våben mod sygdom og lidelser. Som nyansat klinisk diætist på Rigshospitalet er hun travlt optaget med at arbejde for, at børn med stofskiftesygdomme får en højere livskvalitet.

 

 

Poula Patursson blev i november 2008 ansat som klinisk diætist på Rigshospitalets pædiatriske ernæringsenhed. Et af Rigshospitalets ansvarsområder omhandler behandling og opfølgning af børn, som lider af medfødte stofskiftesygdomme. Mange af disse børn bliver fundet ved hjælp af den hælprøve, som alle nyfødte børn i Danmark får taget. Poula Paturssons arbejde går ud på at kortlægge og varetage børnenes til tider svært specialiserede ernæringsbehov.

 

En typisk arbejdsdag

Poula Paturssons arbejdsdag består af en god blanding patientkontakt – opfølgning og vejledning af patienter – og skrivebordsarbejde, som fx diætplanlægning og litteratursøgning. Nogle dage om ugen er i sin helhed viet til ambulatoriebesøg, hvor Poula har samtaler med patienter og deres forældre om den diæt, patienten følger. Diæterne bliver udarbejdet af Poula Patursson og en anden diætist på afdelingen i tæt samarbejde med overlægen i klinisk genetik. Nogen patienter har egne specialtilpassede diæter, eksempelvis at undgå galaktose eller en specifik aminosyre, mens andre fx kan nøjes med at få at vide, at de skal spise meget fedtfattigt, fordi de ikke kan omsætte alle fedtsyrer. I de tilfælde, hvor indlæggelse er nødvendig, følger Poula barnet tæt og har ansvaret for, at hun/han får den specielle diæt eller mælkeblanding op på afdelingen.

 

”Det handler i høj grad om, at patienterne er børn, og at det derfor er meget vigtigt, at de får alle de næringsstoffer, de skal have for at vokse og udvikle sig normalt”, siger Poula. Hun præciserer også, at de officielle sundhedsråd ikke nødvendigvis er relevante, når det gælder behandling af syge børn: ”Det er meget specifikke råd, som gælder for det enkelte barn. Nogle gange kan vi godt anbefale, at barnet drikker mere cola, fordi de ikke får dækket deres energibehov. Og det er jo meget modsat de officielle sunde kostråd. Vores opgave er ikke at forebygge sygdom hos sunde børn og voksne. Når man først er syg, er det ofte noget helt andet, der gælder”.

 

Uddannelsen i klinisk ernæring

Poula Patursson havde en professionsbachelor i ernæring og sundhed fra SUHRs Seminarium i bagagen, da hun startede sin kandidat på LIFE. I sin bachelor havde hun beskæftiget sig meget med patientkontakt og kommunikation, men savnede mere faglig teoretisk tyngde. Det stod imidlertid hurtigt klart for hende, at uddannelsen på LIFE ville udfylde og styrke hendes teoretiske kundskaber på den måde, hun havde ønsket. ”I dag er jeg fx blevet en meget kompetent litteratursøger”, siger Poula. ”Tidligere var jeg slet ikke klar over, hvor svært det kan være at skelne de gode artikler fra de dårlige, men der er virkelig stor forskel. Evnen til at navigere i det hav af undersøgelser, der findes på ernæringsområdet, er noget jeg har stort udbytte af i hverdagen. Jeg føler da også helt klart, at kandidatuddannelsen i klinisk ernæring har klædt mig på til nogle andre opgaver, end dem jeg i forvejen var i stand til at varetage”.

 

Poula Patursson skrev speciale om fiskeolies betydning i behandling af cancerpatienter, nærmere bestemt hvilken indvirkning fiskeolie (n-3 fedtsyre af typen EPA) har på bivirkninger fra stråleterapi. Patienterne fik fiskeolien gennem en ernæringsdrik, og til trods for, at forsøget blev vanskeliggjort af, at flere af patienterne havde svært ved at indtage drikken, var resultaterne positive. Forsøget var også det første af sin slags i Danmark – Poula kunne faktisk ikke finde en eneste tilsvarende undersøgelse noget andet sted i verden.

 

Specialet får også et efterliv. Poula skal holde et oplæg om specialet til årsmødet i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, og hun er også ved at skrive en artikel om resultaterne, som hun regner med vil blive publiceret i tidsskriftet ”Supportive Care in Cancer”.

 

Fra studier til arbejdsliv

Poula Patersson var heldig og fandt relativt hurtig en stillingsannonce, som svarede til hendes ønsker. ”Jeg ville nemlig meget gerne arbejde på sygehus”, siger hun. Jobsamtalen gik som den skulle, og i dag er Poula kommet godt ind i rutinerne på Rigshospitalets pædiatriske ernæringsenhed. Overgangen fra studier til arbejdsliv synes hun er gået relativt smertefrit, og hun er meget glad for sit job. På den anden side kan hun nogen gange savne den tid til teoretisk fordybning, hun havde som studerende. ”Man skal lige vænne sig til, at man ikke længere har den samme frihed til fordybelse, men jeg har altså været meget heldig og fået det job, jeg gerne ville have”, siger hun.

 

Poula tror ikke, at kandidater i klinisk ernæring behøver være bange for ikke at få et job, selv om det ikke skulle lykkes i første forsøg: ”Jeg tror bare, man skal være kreativ og kikke flere steder – ikke kun efter de stillinger der hedder diætist eller cand.scient. eller noget med ernæring”, siger hun. ”Der er jo fx også sådan noget som produktspecialist, hvor stillingsbeskrivelsen ikke rigtig siger noget om ernæring, og medicinalfirmaer er også en mulighed. I kraft af, at kandidater i klinisk ernæring har et meget solid fundament i forhold til metodiske overvejelser, så tror jeg, vi kan bruges mange steder, fx inden for forskning eller ernærings- og sundhedsrelaterede projekter. Og jeg tror faktisk, at uddannelsen i klinisk ernæring er meget grundig og omfattende sammenlignet med mange andre kandidatuddannelser.