Studieordningernes fælles del
Indhold:
Kapitel 4 Undervisningens
tilrettelæggelse
Kapitel 5 Bachelor- og
kandidatuddannelsernes opbygning og regler
Kapitel 6 Pointgivende
studieaktiviteter
Kapitel 7 Bestemmelser vedr.
eksamen
Kapitel 8 Eksamens- og
bedømmelsesformer
Kapitel 9 Optagelse på
kandidatuddannelsen
Kapitel 10
Dispensationsmuligheder
(du kan søge efter bestemte ord ved at bruge Ctrl B)
4.1 Tilmelding til undervisning
Frister for tilmelding til undervisning findes på www.kvl.dk. Ved aflysning
af kurser er der mulighed for eftertilmelding til andre kurser.
Tilmelding til undervisning giver adgang til kursets CampusNet-side.
Al tilmelding og afmelding til undervisning foregår på sb.kvl.dk, med
mindre andet er angivet. Det første studieår tilmeldes de studerende dog
automatisk til de kurser, der indgår i grundpakken.
4.2 Kurser med deltagerbegrænsning – prioritering af
studerende
Hvis der er flere tilmeldte til et kursus end begrænsningen angiver,
prioriteres de tilmeldte i følgende rækkefølge med mindre andet er angivet
i studieordningen eller kursusbeskrivelsen:
1) Hvis kurset er obligatorisk, er den studerende sikret en plads.
2) Hvis kurset er delvist obligatorisk.
3) Studieanciennitet - studerende, der mangler færrest point i at blive
færdig med uddannelsen, har højest prioritet.
4) Lodtrækning blandt pointmæssigt ligestillede.
5) To øremærkede pladser på hvert kursus til udenlandske gæstestuderende.
6) Eksterne studerende i øvrigt.
Studieforvaltningen forestår prioriteringen, og der oprettes venteliste på
op til ti studerende. Studerende, der ikke optages på kurset, men kommer på
venteliste eller slet ikke kommer i betragtning, får besked fra
Studieforvaltningen.
Forudsætning for at beholde pladsen på kurset er personligt fremmøde første
kursusdag eller på anden måde underretning til underviseren. Ved manglende
fremmøde eller underretning i øvrigt optages kursuspladserne af studerende
fra ventelisten i den rækkefølge, som listen angiver. Senest tredje dag i
blokken gives der besked til Studieforvaltningen om, hvem der ikke er mødt
op, og hvem der har fået plads fra ventelisten.
4.3 Aflysning af undervisning
Et kursus kan aflyses, hvis der ved den ordinære tilmeldingsfrists udløb er
tilmeldt færre end 10 studerende. Dog kan obligatoriske kurser normalt ikke
aflyses. Studieforvaltningen giver besked til den kursusansvarlige, hvis
der samlet set er tilmeldt færre end 10 studerende. Aflysning af kurser
skal meddeles Studieforvaltningen via institutleder.
Hvis der kun er 10 eller få flere tilmeldte, kan instituttet efter aftale
med Studieforvaltningen til og med den første undervisningsdag aflyse
kurset, såfremt underviseren på baggrund af en kontakt til de tilmeldte
klart kan påvise, at det reelle deltagerantal vil blive under 10.
Af hensyn til de studerendes mulighed for at eftertilmelde et andet kursus
bør aflysning foretages umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Der afholdes
normalt ikke reeksamen til et aflyst kursus.
4.4 Klage over undervisningen
Klager over undervisningen behandles af det relevante studienævn i henhold
til fakultetets vedtægter § 33, stk. 4. En klage skal være skriftlig og
begrundet. Klagen indsendes til Studieforvaltningen.
4.5 Computere i undervisningen
KVL forudsætter, at nye studerende ved studiestart har egen bærbar
computer til rådighed. Undervisningen kan tilrettelægges ud fra denne
forudsætning.
5.1 Bacheloruddannelsens opbygning
Bacheloruddannelserne er bygget op med en fælles struktur med en grundpakke
og en fagpakke. Herudover indgår et bachelorprojekt til 15 point samt 45
valgfri point.
Grundpakken: Hver bacheloruddannelse har sin egen obligatoriske grundpakke
på første år til 60 point.
Fagpakker: På hver bacheloruddannelse udbydes en eller flere fagpakker til
60 point på andet og tredje år. Det er obligatorisk at tage en fagpakke.
Fagpakkerne består af et fagpakketema på 15 eller 30 point, samt en række
fagpakkekurser. En fagpakke kvalificerer den studerende til optagelse på en
eller flere kandidatuddannelser.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra opbygningen af
bacheloruddannelserne. Disse fremgår af studieordningerne for de enkelte
uddannelser.
Den veterinære studieordning indeholder ikke grund- og fagpakker.
5.1.1. Førsteårsprøven
Eksamensbekendtgørelsens § 22-25 fastsætter reglerne for førsteårsprøven.
Den studerende skal inden udgangen af første studieår på
bacheloruddannelsen have deltaget i førsteårsprøvekurserne og inden
udgangen af andet studieår have bestået førsteårsprøvekurserne for at
fortsætte uddannelsen.
Det fastsættes i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse, hvilke
kurser der indgår i førsteårsprøven.
5.1.2. Tilmelding til fagpakker
På bacheloruddannelser, hvor der udbydes mere end en fagpakke, skal den
studerende skriftligt tilmelde sig den ønskede fagpakke. Frist for
tilmelding fremgår af www.kvl.dk.
Såfremt den studerende i løbet af andet eller tredje studieår ønsker at
skifte fagpakke inden for samme uddannelse, skal den studerende skriftlig
anmode om dette.
Hvis den studerende har mere end 105 point på sin bacheloruddannelse, skal
fagpakkeskiftet godkendes af studienævnet. Ved fagpakkeskift skal den
studerende være opmærksom på, at pointgrænserne ikke overskrides, jf. kap.
5.4. Beståede kurser i den tidligere fagpakke, som ikke indgår i den nye
fagpakke, vil blive overført som valgfrie kurser.
5.2. Kandidatuddannelsens opbygning
Alle kandidatuddannelserne indeholder et kandidattema til 15 eller 30 point
og et speciale til 30, 45 eller 60. Herudover kan indgå andre obligatoriske
studieaktiviteter. Størrelsen på kandidattema og speciale er fastsat i
studieordningen for den enkelte uddannelse.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra opbygningen af
kandidatuddannelserne. Disse fremgår af studieordningerne for de enkelte
uddannelser.
Den veterinære studieordning indeholder ikke kandidattema.
5.2.1. Tilmelding til specialiseringer på
kandidatuddannelsen
På kandidatuddannelser, hvor der udbydes specialiseringer, skal den
studerende inden starten af kandidatuddannelsen skriftligt tilmelde sig den
ønskede specialisering. Såfremt den studerende ønsker at skifte
specialisering, skal den studerende skriftlig anmode om dette.
På kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin gælder særlige regler for
tilmelding til differentieringer, jf. den veterinære studieordning.
5.3 Valgfri point
I de valgfri point kan normalt indgå alle kurser og øvrige
studieaktiviteter på KVL (dog kan de veterinære kurser kun vælges af
veterinærstuderende) samt meritoverførte kurser. På veterinæruddannelserne
kan kun indgå kurser, som ifølge studieordningerne på forhånd er godkendt
til at kunne indgå.
5.4 Pointgrænser
Bacheloruddannelsen er normeret til 180 point. Kandidatuddannelsen er
normeret til 120 point. Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin er dog
normeret til 150 point.
I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan der ikke indgå flere point i
en uddannelse end den er normeret til. Fakultetet tillader dog en
overskridelse på max. 7 point for de studerende, som pga. ”skæve” pointtal
fra meritoverførsler mv. ikke præcist kan ramme det normerede antal point.
Reglen gælder for studerende, der er optaget på en bachelor- eller
kandidatuddannelse i september 2005 eller senere. Studerende, der er
optaget før september 2005 følger reglerne for pointgrænser fra
studieordningerne 2004/05.
5.5 Maksimal indskrivningstid
Studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i perioden september 2001
til februar 2005, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 6
år fra optagelsesdatoen. Studerende, optaget i september 2005 eller senere,
skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 5 år fra
optagelsesdatoen.
Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i september 2001 eller
senere, skal gennemføre kandidatuddannelsen inden for maksimalt 4 år fra
optagelsesdatoen.
Veterinærstuderende, optaget i perioden september 2001 til februar 2005,
skal gennemføre uddannelsen inden for maksimalt 10 år fra optagelsesdatoen.
Veterinærstuderende, der er optaget i september 2005 og senere, skal
gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt 5 år fra
optagelsesdatoen og kandidatuddannelsen inden for maksimalt 5 år fra
optagelsesdatoen.
Der ses bort fra eventuelle orlovsperioder og perioder med udbetaling af
SU-fødselsklip som enkelt- eller dobbeltklip (ikke miksklip).
Praktikperioder inden studiestart tæller ikke med i indskrivningstiden. For
levnedsmiddelingeniørstuderende, der tager det halve års obligatoriske
praktik i løbet af studietiden, forlænges tidsfristen tilsvarende.
Indskrivningen bringes til ophør, såfremt den studerende ikke inden for den
fastsatte tidsfrist har gennemført uddannelsen.
5.6 Studieaktivitetskrav
Såfremt den studerende ikke har bestået studieaktiviteter inden for en
periode på to år, vil indskrivningen blive bragt til ophør for den
studerende. Reglen gælder for studerende optaget i 2005 eller senere.
Der ses bort fra eventuelle orlovsperioder.
5.7 Orlov
Reglerne for orlov er fastsat af adgangsbekendtgørelsen. Under orlov kan
den studerende ikke modtage vejledning eller deltage i undervisning eller
eksamen. Orlov gives ikke inden for det første studieår, dog undtaget ved
barsel og adoption.
Orlov bevilges normalt for et halvt år (efterår eller forår) eller et helt
undervisningsår. Der kan normalt bevilges orlov i op til to år af den
samlede indskrivningstid på KVL. Orlovsperioden medregnes ikke ved
beregning af tidsfrister i uddannelsen.
Ansøgning om orlov skal ske skriftligt til Studieforvaltningen inden
begyndelsen af blok 1 eller blok 3. For ansøgninger modtaget senere vil
orlov kunne meddeles fra ansøgningstidspunktet til og med den resterende
del af halvåret, såfremt orlovsperioden er mindst to måneder.
Hvis den studerende modtager SU-støtte, herunder lån, sker indberetning
automatisk til SUstyrelsen, der vil standse udbetalingen af støtte i
orlovsperioden og kræve tilbagebetaling af evt. allerede udbetalt støtte.
5.8 Uddannelses-, undervisnings- og eksamenssprog
På engelsksprogede uddannelser skal alle studieaktiviteter, der indgår i
uddannelsen, være gennemført på engelsk. Dog kan op til 15 point være
gennemført på dansk. Reglen gælder for studerende optaget i 2005 eller
senere.
Ved kurser, der udbydes på dansk, foregår undervisning og eksamen på dansk.
Norsk- eller svensktalende studerende kan dog vælge at aflægge eksamen på
norsk eller svensk. Specialer, bachelorprojekter og andre skriftlige
opgaver kan også udfærdiges på norsk eller svensk.
Ved kurser, der udbydes på engelsk, foregår al undervisning og eksamen på
engelsk. Projektrapporter og lign. skal også udarbejdes på engelsk.
Via titlen på kurset/studieaktiviteten vil det på det dansksprogede
eksamensbevis fremgå, om kurset/studieaktiviteten har været gennemført på
dansk eller engelsk.
Ved alle dansksprogede uddannelser, kurser og andre studieaktiviteter
på KVL må den studerende forvente at skulle læse tekster på engelsk,
svensk og norsk.
5.9 Forudsætningskurser
Forudsætningskurser kan være vejledende eller obligatoriske. Dette fremgår
af kursusbeskrivelsen.
Vejledende forudsætningskurser anbefales for at kunne følge det faglige
niveau i kurset.
Obligatoriske forudsætningskurser skal være bestået inden kurset kan
gennemføres.
5.10 Specialpædagogisk støtte (SPS)
KVL-studerende med dokumenterede fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser, som gør det vanskeligt for dem at gennemføre
uddannelsen på lige fod med andre studerende, kan ansøge om
Specialpædagogisk Støtte (SPS). Støtten kan gives til danske statsborgere
og dem, som er sidestillet hermed. Støtten ydes i form af kompenserende
hjælpemidler set i forhold til gennemførsel af uddannelsen. På KVL
administreres ordningen af den centrale studievejleder.
6.1 Kurser
KVL udbyder følgende typer af kurser:
15-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på fuld tid. På grundpakkerne kan
15-point kurser også udfylde to blokke på halv tid og vil da være
indplaceret i et ugemodul.
7,5-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på halv tid. Kurserne er
indplaceret i et ugemodul.
Korte kurser: Blok 4 kan opdeles i to 4,5-ugers perioder (Blok 4a og 4b).
Korte kurser er 7,5-point kurser på fuld tid i 4,5 uge.
Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra pointstørrelserne.
Kurserne er kategoriseret i følgende 3 typer, som angiver, på hvilket
niveau det enkelte kursus kan tages:
B = Bachelorkursus
F = Fælleskursus
K = Kandidatkursus
På bacheloruddannelserne kan kursustyperne B og F indgå.
På kandidatuddannelserne kan kursustyperne K og F indgå.
De enkelte kursers omfang, indhold, tilhørsforhold, bedømmelsesform,
censurform mv. er angivet i en kursusbeskrivelse, som findes på
www.kvl.dk/kursusbeskrivelser.
Kursernes nummer angiver faggruppeindplacering. Kurserne er opdelt i
følgende faggrupper:
21 Matematik
22 Fysik
23 Kemi
24 Biologi
25 Planter
26 Husdyr
27 Levnedsmiddel
28 Teknik
29 Økonomi og jura
30 Veterinær
31 Natur, miljø og landskab
40 Andre
6.1.1 Temaer
Temaer er tværfaglige, projektorienterede kurser på 15 eller 30 point.
Studienævnet fastsætter størrelsen på temaerne inden for den enkelte
uddannelse. Temaer på 15 point løber over en blok, temaer til 30 point
løber over to blokke.
Studieformen er problemorienteret og gruppe- og projektorganiseret. Temaer
bedømmes med 13-skala og ekstern censur.
På bacheloruddannelsen udbydes fagpakketemaer, hvor antal og fagligt
indhold er bestemt af udbuddet af fagpakker.
På kandidatuddannelsen udbydes kandidattemaer. Studienævnet fastsætter
udbuddet af kandidattemaer inden for den enkelte uddannelse.
6.2 Skriftlige opgaver
Skriftlige opgaver er en selvstændig og valgfri studieaktivitet, hvor
studerende enkelt- eller gruppevis behandler et problem/emne efter eget
valg og gerne på tværs af flere fagområder. Den hovedansvarlige vejleder er
altid KVL-ansat. Eksterne lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved
KVL kan også fungere som hovedansvarlige vejledere. Der kan udarbejdes
skriftlige opgaver til 7,5 eller 15 point. Skriftlige opgaver bedømmes
efter 13-skalaen under medvirken af intern censor. I forbindelse med
bedømmelsen skal der afholdes et mundtligt forsvar.
Hvis forsvaret afholdes senere end 31. august 2007, skal eksaminationen
foregå individuelt, jf. kap. 7.12.
Ved bedømmelsen af 15 point opgaver skal der ud over det faglige indhold
også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset
hvilket sprog der er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår
i den samlede vurdering.
6.3 Bachelorprojekt
Formål og størrelse
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. På
veterinæruddannelsen er bachelorprojektet dog kun på 10 point. Formålet med
at udarbejde et bachelorprojekt er:
- at
dokumentere evne til at identificere og analysere problemer og bearbejde
eksisterende eller ny viden inden for uddannelsens centrale fagområder samt
- at give en
klar og overskuelig skriftlig fremstilling af stoffet.
Bachelorprojektet udarbejdes primært på grundlag af litteraturstudier, men
eksperimentelt arbejde kan inddrages i mindre omfang.
Aftalen
Ved bachelorprojektets påbegyndelse skal der foreligge en skriftlig aftale
(kontrakt) mellem den/de studerende og vejlederen(e). Den hovedansvarlige
vejleder er altid KVL-ansat. Eksterne lektorer og adjungerede
professorer/lektorer ved KVL kan også fungere som hovedansvarlige
vejledere. Aftaleskema findes på www.kvl.dk. Aftalen opbevares på
instituttet.
Tidsfrist
Tidsfristen for udarbejdelse af bachelorprojektet skal fastsættes i
overensstemmelse med pointværdien, evt. med hensyntagen til sideløbende
studieaktiviteter. Normalt vil bachelorprojektet skulle udarbejdes i løbet
af en blok. Det er den hovedansvarlige vejleders ansvar, at
bachelorprojektet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den
fastsatte tidsramme.
Tidsfristen i bachelorprojektaftalen er bindende og en overskridelse
betyder, at der skal udarbejdes en ny opgave med nye tidsfrister. Den
studerende kan dog i ekstraordinære tilfælde søge om udsættelse af
afleveringsfristen. Forlængelse af tidsfristen skal godkendes af
institutlederen efter indstilling fra den hovedansvarlige vejleder.
Arbejdsform
Bachelorprojektet kan gennemføres enkeltvis eller i grupper på max. 3
personer. Evt. gruppearbejde skal godkendes af vejlederen i forbindelse med
indgåelse af aftale, og den samlede opgave skal have et omfang, der svarer
til opgavens samlede pointværdi.
Vejledning
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den indgåede aftale og i den
studerendes individuelle behov. Vejleder skal fungere som faglig
sparringspartner og skal primært vejlede mht. strukturering af opgaven,
analysemetoder, væsentlige kilder mv.
Vejleder skal som hovedregel godkende:
-
fagområde
-
problemformulering
-
væsentlige afgrænsninger
-
foreløbig disposition
Vejleder skal som hovedregel ikke:
-
gennemlæse større dele af opgaven
-
bidrage med omfattende detailvejledning
-
være ansvarlig for indholdet mm. af den endelige opgave
Aflevering og eksamen
Projektrapporten afleveres til vejleder i mindst 4 papireksemplarer (et til
vejleder samt et til hver af eventuelle medvejledere, et til censor,, et
til Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek og et til
instituttets/faggruppens arkiv). Opgaven er KVL's ejendom og
tilbageleveres ikke til den studerende. Den studerende angiver i aftalen,
om projektrapporten efter eksamen må offentliggøres. Denne beslutning kan
ændres på afleveringstidspunktet, hvis den studerende ønsker det.
Instituttet er forpligtet til at aflevere et eksemplar til Danmarks
Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, hvor det vil være offentligt
tilgængeligt, eller blive opbevaret uden offentliggørelse.
Bachelorprojektet kan skrives på dansk eller engelsk efter aftale med
vejlederen. Norsk- eller svensktalende studerende kan dog også vælge at
skrive på norsk eller svensk, jf. kap 5.8. På engelsksprogede uddannelser
skal projektet skrives på engelsk (gælder studerende, der er optaget på
bacheloruddannelsen i 2005 eller senere).
Projektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet
på engelsk, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet skal være på en
A4-side. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet.
Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold
også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset
hvilket sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår
i den samlede vurdering.
Bachelorprojektet skal afsluttes med afholdelse af et eksamensseminar.
Seminaret afholdes på KVL. Herudover kan der afholdes et seminar ved
projektets start eller et midtvejsseminar. Eksamensseminaret er offentligt,
og vejlederen bekendtgør tid og sted for afholdelse af seminaret efter
aftale med den/de studerende.
Såfremt der i bachelorprojektet indgår en fortrolig del, kan der i
tilslutning til eksamensseminaret afholdes et lukket møde om denne del af
bachelorprojektet. I mødet deltager den studerende, eksaminator og censor.
Hele bachelorprojektet kan ikke forelægges på et lukket møde. Rektor kan
dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen om, at hele
bachelorprojektet ikke kan forelægges på et lukket møde.
Der foretages altid ekstern censur. Den eksterne vejleder kan ikke være
censor på projektet.
Efter fremlæggelsen, der højst må vare 15-20 min. (pr. studerende), kan
eksaminator og censor stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger. Såfremt
rapporten er udarbejdet i fællesskab af flere studerende skal den mundtlige
fremlæggelse og eksamination danne baggrund for den individuelle
bedømmelse.
Hvis bachelorseminaret afholdes senere end 31. august 2007 skal
eksaminationen foregå individuelt, jf. kap. 7.12.
Bedømmelsen sker efter 13-skalaen, og der gives én samlet karakter for
projektrapport og seminar med hovedvægt på projektrapporten. Ved
bedømmelsen vægtes den faglige og metodiske del lige. Ved flere forfattere
indgår den skriftlige del i bedømmelsen ved den efterfølgende mundtlige
prøve. Bedømmelsen skal være afsluttet senest 6 uger efter
projektrapportens aflevering. Hvis den studerende ønsker det, skal den
hovedansvarlige vejleder og censor i forbindelse med bedømmelsen skriftligt
udarbejde en faglig og metodisk vurdering, som skal foreligge for den
studerende senest 7 dage efter karakterens offentliggørelse og inden for 6
uger efter bachelorprojektets aflevering.
Bachelorprojektets titel (på dansk og engelsk) påføres eksamensbeviset.
6.4 Speciale
Formål og størrelse
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende
selvstændigt arbejder med en faglig problemstilling, der er en væsentlig
del af den enkelte kandidats faglige profil. Formålet med at udarbejde et
speciale er:
- at dokumentere evne til på videnskabelig måde at
identificere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for
uddannelsens fagområder samt
- på videnskabelig måde at give en skriftlig fremstilling af
stoffet.
Specialer kan være på 30, 45 og 60 point. Størrelsen af specialet på den
enkelte studieretning præciseres i studieordningen. I specialet skal indgå
selvstændigt eksperimentelt og/eller analytisk arbejde. Specialer på 45 og
60 point skal være af eksperimentel karakter, dvs. den/de studerende skal
selv indsamle primære data.
Den studerende har krav på vejledning ved det fagligt mest relevante
institut, såfremt den studerende opfylder de fornødne faglige
forudsætninger for fagområdet. I tvivlstilfælde afgør institutleder,
hvorvidt et specialeemne hører under det pågældende institut. Denne
afgørelse kan indbringes for det relevante studienævn.
Den hovedansvarlige vejleder skal være KVL-ansat. På uddannelser, hvor der
et formaliseret samarbejde med et eller flere andre universiteter, kan den
hovedansvarlige vejleder dog også være fra disse universiteter. Dette vil
fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse. Eksterne
lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved KVL kan også fungere som
hovedansvarlige vejledere.
Aftalen
Ved specialets påbegyndelse skal der foreligge en skriftlig aftale
(kontrakt) mellem den/ de enkelte studerende og vejlederen(e). Aftaleskema
findes på www.kvl.dk. Aftalen opbevares på instituttet.
Tidsfrist
Tidsfristen for udarbejdelse af specialet skal fastsættes i
overensstemmelse med pointværdien. Hvis det specifikt fremgår af aftalen,
at den studerende kun er deltidsbeskæftiget ved specialearbejdet på grund
af evt. sideløbende studieaktiviteter, kan der ved fastsættelse af
tidsfristen tages hensyn til dette. Det er den hovedansvarlige vejleders
ansvar, at specialet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den
fastsatte tidsramme.
Tidsfristen i specialeaftalen er bindende og en overskridelse betyder, at
der skal udarbejdes en ny opgave med nye tidsfrister. Den studerende kan
dog i ekstraordinære tilfælde søge om udsættelse af afleveringsfristen.
Forlængelse af tidsfristen skal godkendes af institutlederen efter
indstilling fra den hovedansvarlige vejleder.
Arbejdsform
Specialet kan gennemføres individuelt eller i grupper på max. 3 personer.
Evt. gruppearbejde skal godkendes af vejlederen i forbindelse med indgåelse
af aftale, og arbejdet skal da have et omfang, der svarer til pointværdien
for det samlede antal studerende i gruppen.
Specialet kan afleveres i artikelform. Kravet om dokumentation af evnen til
på videnskabelig måde at identificere, analysere og bearbejde den valgte
problemstilling skal dog uanset specialets udformning være opfyldt.
Vejleder kan ikke være medforfatter på artikler, der indgår i specialet.
Artiklerne kan dog efter specialets bedømmelse viderebearbejdes i et
samarbejde mellem studerende og vejleder og fremsendes til eventuel
publicering, hvor vejleder kan være medforfatter.
Vejledning
Vejledningen skal tage udgangspunkt i den indgåede aftale og i den
studerendes individuelle behov. Vejleder skal fungere som faglig
sparringspartner og skal primært vejlede mht. strukturering af opgaven,
analysemetoder, væsentlige kilder mv.
Vejleder skal som hovedregel godkende:
-
fagområde
-
problemformulering
-
væsentlige afgrænsninger
-
foreløbig disposition
Vejleder skal som hovedregel ikke:
-
gennemlæse større dele af opgaven
-
bidrage med omfattende detailvejledning
-
være ansvarlig for indholdet mm. af den endelige opgave
Aflevering og eksamen
Specialet afleveres til vejleder i mindst 4 eksemplarer (et til vejleder
samt et til hver af eventuelle medvejledere, et til censor,, et til
Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek og et til
instituttets/faggruppens arkiv). Specialet er KVL’s ejendom, og
tilbageleveres ikke til den studerende. Den studerende angiver i
specialeaftalen, om specialerapporten efter eksamen må offentliggøres.
Denne beslutning kan ændres på afleveringstidspunktet, hvis den studerende
ønsker det. Instituttet er forpligtet til at aflevere et eksemplar til
Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, hvor det vil være offentligt
tilgængeligt, eller blive opbevaret uden offentliggørelse.
Specialet kan skrives på dansk eller engelsk efter aftale med vejlederen.
Norsk- eller svensktalende studerende, kan dog også vælge at skrive på
norsk eller svensk, jf. kap 5.8. På engelsksprogede uddannelser skal
specialet skrives på engelsk (gælder studerende, der er optaget på
kandidatuddannelsen i 2005 eller senere).
Specialet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet
på engelsk, kan det yderligere forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet skal være på en A4-side. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse
af specialet.
Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold også
lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket
sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den
samlede vurdering.
Specialet skal afsluttes med afholdelse af et eksamensseminar.
Eksamensseminaret afholdes på KVL. Det har en varighed på ca. 1 time (pr.
studerende), hvor ca. 30 minutter går til den mundtlige fremlæggelse.
Herudover kan der afholdes et seminar ved projektets start eller et
midtvejsseminar. Eksamensseminaret er offentligt, og vejlederen bekendtgør
tid og sted for afholdelse af seminaret efter aftale med den studerende.
Såfremt der i specialet indgår en fortrolig del, kan der i tilslutning til
specialeseminaret afholdes et lukket møde om denne del af specialet. I
mødet deltager den studerende, eksaminator og censor. Hele specialet kan
ikke forelægges på et lukket møde. Rektor kan dog i ganske særlige tilfælde
dispensere fra bestemmelsen om, at hele specialet ikke kan forelægges på et
lukket møde.
Der foretages altid ekstern censur. Den eksterne vejleder kan ikke være
censor på specialet.
Efter fremlæggelse kan eksaminator og censor stille spørgsmål og fremsætte
bemærkninger. Såfremt rapporten er udarbejdet i fællesskab af flere
studerende, skal den mundtlige fremlæggelse og eksaminationen kunne danne
baggrund for den individuelle bedømmelse.
Hvis specialeseminaret afholdes senere end 31. august 2007 skal
eksaminationen foregå individuelt, jf. kap. 7.12.
Bedømmelsen sker efter 13-skalaen, og der gives én samlet karakter for
specialet og seminaret med overvejende vægt på den skriftlige del. Ved
flere forfattere indgår den skriftlige del i bedømmelsen ved den
efterfølgende mundtlige prøve. Bedømmelsen skal være afsluttet senest 6
uger efter specialets aflevering. Hvis den studerende ønsker det, skal den
hovedansvarlige vejleder og censor i forbindelse med bedømmelsen skriftligt
udarbejde en faglig og metodisk vurdering, som skal foreligge for den
studerende senest 7 dage efter karakterens offentliggørelse og inden for de
6 uger efter specialets aflevering.
Specialets titel (på dansk og engelsk) påføres eksamensbeviset.
6.5 Praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser
Der kan samlet maksimalt indgå 15 point for praktik, fagskole,
volontørtjeneste og studierejser i bacheloruddannelsen, og der kan samlet
maksimalt indgå 15 point for volontørtjeneste og studierejser i
kandidatuddannelsen. Der kan ikke indgå point for praktik og fagskole i
kandidatuddannelsen.
Det fremgår af studieordningen for den enkelte uddannelse, når der kan
indgå praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser.
Ansøgninger om godkendelse af pointtildeling for praktik, fagskole,
volontørtjeneste og studierejser behandles af Studieforvaltningen, men vil
i tvivlstilfælde blive forelagt studienævnet til afgørelse. Når ansøgningen
er behandlet – normalt senest to uger efter modtagelsen, såfremt
ansøgningen kun skal behandles i Studieforvaltningen – vil de tildelte
point blive registreret. Der tilsendes kun brev til den studerende, såfremt
det ansøgte ikke imødekommes.
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives
med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før
optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle
uddannelse. Læs mere på www.kvl.dk.
6.5.1 Praktik
Praktik er arbejde, hvor hensigten er at opnå indsigt i praktisk arbejde
inden for studierelevant område. Praktikken kan være erhvervet før
optagelse på studiet. Praktik/erhvervsarbejde, der ligger mere end 5 år
forud for studiet, kan dog ikke godkendes. Praktikken skal dokumenteres og
være relevant for den enkelte studieretning.
Praktik kan indgå i bacheloruddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum
15 point. Der kan opnås:
-
7,5 point for 5-6 måneders praktik
-
10 point for 7 måneders praktik
-
12,5 point for 8-9 måneders praktik
-
15 point for 10 måneders praktik eller mere
Arbejdet skal være fuldtids.
Der er særlige bestemmelser for praktik på levnedsmiddeluddannelsen. Disse
fremgår af studieordningen.
6.5.2 Fagskole
Fagskole af mindst 6 måneders varighed før studiestart kan medregnes på
bacheloruddannelsen med 15 point.
6.5.3 Volontørtjeneste
Volontørtjeneste er arbejde i en kandidatlignende stilling. Arbejdet skal
have en sådan karakter, at det bidrager til udvikling af den studerendes
teoretiske og praktiske viden i relation til selve studiet.
Volontørtjeneste kan med fordel placeres senere i studieforløbet.
Volontørtjeneste kan ikke erhverves inden studiet.
Volontørtjeneste skal godkendes af en faglig vejleder, inden det
påbegyndes, og skal afsluttes med aflevering af en rapport, der
dokumenterer de faglige kompetencer, der er opnået. Vejlederens godkendelse
fremsendes til Studieforvaltningen sammen med rapporten.
Volontørtjeneste kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller
kandidatuddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr.
uddannelse. Der kan opnås:
-
7,5 point for 10-13 ugers volontørtjeneste
-
10 point for 14-17 ugers volontørtjeneste
-
12,5 point for 18-21 ugers volontørtjeneste
-
15 point for 22 ugers volontørtjeneste eller mere
Deltidsarbejde kan omregnes tidsmæssigt til heltid. De opnåede point indgår
på den del af uddannelsen (bachelor- eller kandidatuddannelse), hvor den
studerende er, når vedkommende gennemfører volontørtjenesten.
6.5.4 Studierejser
Studierejser, individuelt eller i grupper, kan indgå som pointgivende
studieaktivitet, når følgende betingelser er opfyldt:
Der udarbejdes en beskrivelse af rejsens faglige mål, som godkendes af en
faglig vejleder inden afrejse. Efterfølgende afleveres der en rejserapport,
der skal redegøre for de faglige kompetencer, der er opnået.
Vejlederen giver besked til Studieforvaltningen om pointtildeling for
studierejsen.
Studierejser kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelsen
med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr. uddannelse. Der kan opnås:
-
7,5 point for 10-13 ugers studierejse
-
10 point for 14-17 ugers studierejse
-
12,5 point for 18-21 ugers studierejse
-
15 point for 22 ugers studierejse eller mere
6.6 Meritoverførsel
Studieaktiviteter, der er bestået under en anden højere uddannelse, kan
efter godkendelse indgå i uddannelsen i stedet for KVL’s kurser eller som
valgfri point.
Ansøgninger om meritoverførsel eller forhåndsgodkendelse behandles af
Studieforvaltningen på baggrund af udtalelse fra meritkontaktpersonen på
det relevante institut. Komplicerede eller principielle sager forelægges
studienævnet til afgørelse. Ansøgning skal ske på særligt skema, som findes
på www.kvl.dk. Her kan også læses om reglerne for overførsel af point og
karakterer.
Højst halvdelen af de point, der indgår i uddannelsen, kan dækkes af
meritoverførte point. Specialer kan i henhold til
uddannelsesbekendtgørelsen ikke meritoverføres, og KVL har yderligere
besluttet, at bachelorprojekter heller ikke kan meritoverføres.
Bestemmelsen i eksamensbekendtgørelsen om, at 2/3 af uddannelsen skal være
bedømt efter 13-skalaen, jf. kap. 8.6, gælder ikke for meritoverførte
point, dvs. de meritoverførte point trækkes fra inden 2/3-beregningen.
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives
med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før
optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle
uddannelse. Læs mere på www.kvl.dk.
6.7 ECTS
Omfanget af KVL’s studieenheder opgøres i point. KVL har siden 1998 anvendt
ECTS (European Credit Transfer and Accummulation System), hvor et årsværk
er 60 point. Dette svarer til en studerendes arbejdsindsats på 1650 timer,
dvs. 27,5 timer pr. point.
7.1 Tilmelding og afmelding
To uger inde i hver blok tilmelder Studieforvaltningen alle de studerende,
der fortsat er tilmeldt undervisning, til eksamen. Herefter vil der være
mulighed for eftertilmelding og afmelding. Se fristerne på www.kvl.dk.
Eftertilmelding og afmelding foregår via sb.kvl.dk. Den studerende skal
altid kontrollere, om en tilmelding er registreret som godkendt. Hvis
tilmeldingen afvises, skal Studieforvaltningen kontaktes.
Såfremt den studerende ønsker at deltage i eksamen uden forudgående
deltagelse i blokkens undervisning, er det den studerendes eget ansvar at
undersøge hos den kursusansvarlige, om dette er praktisk muligt.
7.2 Sygdom
Studerende, der på eksamensdagen er syge, skal dokumentere dette ved
lægeattest, som angiver første og sidste sygedag. Lægeattesten skal
indsendes til Studieforvaltningen snarest muligt efter eksamen. Sygdom ved
en mundtlig eksamen skal meddeles til underviser/institut inden
eksamensstart den pågældende dag. Afbrydes en eksamen pga. sygdom, skal den
studerende meddele dette til eksamensvagten. Der må i sådanne tilfælde ikke
afleveres delvise besvarelser til bedømmelse.
Du kan indsende lægeerklæring til Studieforvaltningen, hvorefter
eksamensforsøget vil blive annulleret. Lægen skal kontaktes senest på selve
eksamensdagen. KVL refunderer udgiften til lægeerklæring, som skal
indsendes til Studieforvaltningen sammen med blanketten "Refusion af
udgift til lægeerklæring" (findes på www.kvl.dk) sammen med kvittering
for udgiften.
7.3 Hjælpemidler
Ved skriftlige auditorieeksaminer kan det bestemmes, at eksamen er uden
hjælpemidler eller at kun visse hjælpemidler er tilladt. Dette vil fremgå
af kursusbeskrivelsen. Hvis intet andet er anført kan lærebøger,
opslagsbøger, notater, lommeregnere etc. medbringes ved eksamen. Computere
kan ikke medbringes som hjælpemiddel.
Ordbøger kan medbringes også ved eksaminer uden hjælpemidler.
7.4 Brug af computer
Hvor det er relevant og praktisk muligt vil computer blive inddraget i
eksamen. Dette vil fremgå af eksamensplanen.
7.5 Vægtning og karakterkrav ved deleksaminer
Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om en eksamen består af flere
deleksaminer. Hvis en eksamen består af flere deleksaminer, gives der én
samlet karakter. Delkaraktererne kan tælle med forskellig vægt, og
vægtningen fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis deleksaminerne har
selvstændigt kursusnummer udregnes resultatet ud fra den angivne vægtning.
Hvis delprøverne ikke har selvstændigt kursusnummer, kan der udover den
simple udregning anlægges en overordnet vurdering af hele eksamenen.
Ved sammenlægning af karaktererne for deleksaminer skal gennemsnittet være
mindst 6 uden oprunding, og ingen delkarakterer må være under 5. Det
fremgår af kursusbeskrivelsen, hvis deleksaminerne skal bestås enkeltvis,
dvs. med mindst 6 i hver deleksamen.
En skriftlig eksamensopgave kan bestå af flere eksamensspørgsmål. Hvis
intet andet er angivet, vil spørgsmålene blive vægtet lige. Herudover vil
der normalt blive anlagt en overordnet vurdering af hele
eksamensbesvarelsen.
7.6 Forlænget eksamenstid
Ved skriftlige auditorieeksaminer kan Studieforvaltningen bevilge forlænget
eksamenstid ved graviditet, sprogvanskeligheder og ordblindhed. Se frist
for ansøgning på www.kvl.dk.
Graviditet
Der kan bevilges op til 1/2 times forlænget eksamenstid afhængig af
eksamenens varighed i de sidste tre måneder op til forventet terminsdato.
Kopi af vandrejournal skal vedlægges ansøgningen.
Sprogvanskeligheder
Forlænget eksamenstid på op til ½ time afhængig af eksamenens varighed til
eksaminer på dansk kan i det første studieår bevilges til
- udlændinge
uden dansk adgangsgivende eksamen (dog ikke norsk- eller svensktalende
studerende, der kan besvare eksamensopgaven på norsk eller svensk)
- danskere med
adgangsgivende eksamen fra udlandet, som er vokset op i udlandet og har
gennemført deres uddannelse i en ikke-dansksproget skole.
Ved eksaminer på engelsk gives ikke forlænget eksamenstid pga.
sprogvanskeligheder.
Ordblindhed
Ud over forlænget eksamenstid på op til 1 time ved skriftlige
auditorieeksaminer har Studieforvaltningen mulighed for at godkende særligt
tilrettelagte eksaminer - fx. projektopgaver, mundtlige eksaminer og
oplæsning af eksamensspørgsmål. Dokumentation for ordblindhed (dysleksi)
samt udtalelse og forslag til eksamensform fra underviser skal vedlægges
ansøgningen. Den studerende aftaler med den kursusansvarlige, hvordan en
eventuel forlænget eksamenstid kan indarbejdes i den konkrete eksamen.
Aftalen skal senest en uge inden eksamen afleveres til Studieforvaltningen.
7.7 Klage over eksamen
I henhold til eksamensbekendtgørelsen kan der indgives klage over eksamen.
Klagen kan vedrøre retlige spørgsmål eller:
1) eksaminationsgrundlaget
2) eksamensforløbet
3) bedømmelsen.
Klagen, der stiles til rektor og fremsendes til Studieforvaltningen, skal
være skriftlig og begrundet og være indgivet senest to uger efter, at
eksamensresultatet er bekendtgjort. Fristen løber dog tidligst fra den
dato, der er meddelt for offentliggørelsen.
7.8 Dispensation vedr. antal af eksamensforsøg
I henhold til § 26 i eksamensbekendtgørelsen har en studerende højst tre
eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan give dispensation
til et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige
forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan
spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Studienævnet kan yderligere
undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når
den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have
gennemført uddannelsen. Ansøgninger om ekstra eksamensforsøg skal indgives,
så snart behovet konstateres.
7.9 Eksamensgrundlaget
I kurserne skal eksamenspensum beskrives i en pensumliste. Pensum kan bestå
af en fælles del og en individuel del. Den sidste er især af relevans i
forbindelse med projekter. Hvert kursus sammensætter sit pensum, bestående
af en fælles del og eventuelt en individuel del, efter nærmere
retningslinier beskrevet under det enkelte kursus.
Eksaminationsgrundlaget består af eksamenspensum sammen med de
beskrevne kompetencemål for kurset. Spørgsmål, der stilles ved eksamen,
skal kunne besvares ud fra den ramme, som pensumlisten og kompetencemålene
udgør.
Pensumlisten udarbejdes af den kursusansvarlige underviser og skal være
tilgængelig på kursets CampusNet side 4 uger før eksamen. Den individuelle
pensumliste skal godkendes af den kursusansvarlige underviser og afleveres
til denne inden en nærmere fastsat dato.
For kurser med løbende evaluering skal det være klart, hvilke delmængder af
pensum hhv. kompetencemål der testes for ved hver enkelt deleksamen.
7.10 Lydoptagelser
I henhold til § 21 i eksamensbekendtgørelsen kan den studerende foretage
lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.
7.11 Reeksamen
Der afholdes reeksamen i mellemugen efter den næstfølgende blok, jf.
årsstrukturen. Reeksamen afholdes for de studerende, som har været syge
eller ikke er bestået ved den umiddelbart forudgående ordinære eksamen i
kurset, dvs. at reeksamen tager udgangspunkt i, at den studerende har fulgt
undervisningen i kurset.
Eksamens- og censurformen ved reeksamen kan variere fra formen ved den
ordinære eksamen. Eksamensformen offentliggøres på www.kvl.dk.
Hvis der er fem eller færre tilmeldte til en reeksamen, hvor eksamensformen
ved den ordinære eksamen er en skriftlig eksamen, vil eksamensformen
automatisk blive ændret til mundtlig eksamen, med mindre underviseren på
forhånd har tilkendegivet, at eksamen skal forblive skriftlig.
Reeksamen for førsteårsprøvekurser, der er placeret i blok 4, vil blive
afholdt i sidste uge af august.
Fristerne for til- og afmelding til reeksamen findes på www.kvl.dk og
tilmelding sker på sb.kvl.dk. Deltagelse i reeksamen forudsætter en aktiv
tilmelding.
7.12 Gruppeprøver og individuel bedømmelse
Den valgte eksamensform i et kursus skal altid sikre, at der sker en
individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. Prøverne kan
tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Der kan højst
deltage 6 studerende ved en gruppeprøve. Hver enkelt studerende skal
eksamineres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. I en
skriftlig gruppeprøve, der ikke følges op af en mundtlig gruppeprøve, skal
den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en
individuel bedømmelse finder sted.
Den nye ændring af eksamensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 231 af 22.
marts 2006), som trådte i kraft 1. april 2006, fastsætter, at alle prøver
senest den 31. august 2007 skal tilrettelægges som individuelle prøver,
hvilket betyder, at eksamination og besvarelse skal foregå individuelt,
samt at der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle
karakterer. KVL har besluttet, at eksaminer i studieåret 2006-07 kan
afholdes som gruppeprøver. Ved gruppeopgaver, der eksamineres efter den 31.
august 2007, skal den mundtlige prøve foregå individuelt. Dette gælder også
for bachelorprojekter og specialer.
8.1 Løbende eksamen og sluteksamen
Ved løbende eksamen foregår eksamen parallelt med, at kurset forløber, og
består af flere deleksaminer. Eksamenspensum deles op i flere dele, som
afvikles hver for sig i løbet af blokken. Der er ikke nogen samlet eksamen
af hele pensum. Kursusansvarlig giver på baggrund af en vurdering af
enkelte deleksaminer en samlet karakter/bedømmelse. Se også kap. 7.5 vedr.
vægtning.
Ved sluteksamen foregår eksamen som afslutning på kursusforløbet og hele
pensumet afvikles ved denne eksamen.
Et kursus har altid enten løbende eksamen eller sluteksamen. Det er ikke
muligt både at have løbende eksamen og sluteksamen ved samme kursus.
8.2 Forudsætninger for indstilling til eksamen
I nogle kurser er der fastsat forudsætninger for at kunne blive indstillet
til eksamen, f.eks. om aflevering af øvelsesrapporter eller tilstedeværelse
ved undervisningen. Forudsætningerne er ikke en del af eksamen og indgår
ikke i bedømmelsen. Den kursusansvarlige registrerer, om de studerende har
opfyldt forudsætningerne.
8.3 Skriftlig og mundtlig eksamen
En eksamen er enten skriftlig, mundtlig eller begge dele, f.eks. hvis der
er mundtligt forsvar af en afleveret skriftlig opgave.
Skriftlig eksamen kan være alle former for skriftlige eksaminer, herunder
aflevering af projektrapporter, eksaminer via internettet mv.
8.4 Praktisk eksamen
En praktisk eksamen er en prøve, hvor den studerende udfører en praktisk
opgave, dvs. at der indgår et færdighedselement i eksamen, som skal
demonstreres.
8.5 Portfolioeksamen
Ved en portfolioeksamen vægtes både proces og resultat, hvor det ved øvrige
eksamenstyper kun er resultatet, der vægtes. Der vil ofte indgå flere
elementer i eksamen, f.eks. at aflevere egen projektrapport og at opponere
på medstuderendes arbejder, eller at afholde midtvejsevalueringer hvor
midtvejsevalueringen tæller i det endelige eksamensresultat.
8.6 Bedømmelsesform
Alle studieaktiviteter på KVL bedømmes med enten 13-skala eller
bestået/ikke-bestået. Praktik, fagskole, volontørtjeneste og studierejser
bedømmes dog med godkendt/ikke-godkendt.
I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 skal 13-skalaen anvendes
ved et antal eksaminer, der tilsammen dækker 2/3 af de point, der indgår i
uddannelsen. Studieordningerne sikrer overholdelsen af 2/3-kravet.
Definitionen af karaktererne i 13-skalaen fremgår af
karakterbekendtgørelsen.
8.7 Censurformer
Alle studieaktiviteter på KVL bedømmes med ekstern, intern eller ingen
censur.
I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 6 stk. 4 skal mindst 1/3 af de
point, der indgår i en uddannelse, være bedømt med ekstern censur.
Studieordningen sikrer overholdelsen af 1/3-kravet.
Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en eksamen uden censur kan den
studerende forlange, at der medvirker en censor.
8.7.1 Eksterne censorer
Eksterne censorer er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling efter indstilling fra censorformandskabet.
8.7.2 Interne censorer
Interne censorer udpeges blandt underviserne på KVL. Institutleder træffer
afgørelse om, hvilke af instituttets undervisere, der kan fungere som
interne censorer på eget eller andre institutter.
8.7.3 Anonym censurering
Anonym censurering betyder, at eksaminator(er) og censor(er) ved
bedømmelsen af præstationen ikke kender den studerendes identitet. Såvel
eksaminer med intern som ekstern censur kan bedømmes med anonym
censurering. Anonymiteten sikres ved anvendelse af eksamensnumre, der
genereres tilfældigt, når den studerendes tilmelding(er) til eksamen
registreres. Der genereres et nummer pr. studerende pr. eksamen inden for
den enkelte eksamenstermin. De eneste, der kender sammenhængen mellem den
studerendes identitet (cpr.nr.) og eksamensnummer, er Studieforvaltningen
og den studerende selv.
Eksamensnummeret fremgår af sb.kvl.dk > Eksamen > Vis til- og
afmeldinger. Den studerende skal medbringe det korrekte eksamensnummer til
eksamen.
Alle kurser, hvis eksamensform alene er en skriftlig auditorieeksamen,
bedømmes med anonym censurering. Består et kursus af to eller flere
deleksaminer (med særskilte kursusnumre) bedømmes disse deleksaminer dog
også med anonym censurering, såfremt eksamensformen i den enkelte
deleksamen alene er en skriftlig auditorieeksamen. Det fremgår ikke af
kursusbeskrivelsen, om en eksamen har anonym censurering.
9.1 Optagelse på kandidatuddannelsen
I henhold til adgangsbekendtgørelsen (§ 9) forudsætter adgang til en
kandidatuddannelse, at den studerende har en relevant bacheloruddannelse
eller tilsvarende. Det er ikke muligt at blive optaget på en
kandidatuddannelse, hvis bacheloruddannelsen ikke er afsluttet.
Fra 2006 skal KVL i henhold til lov nr. 337 om ændring af lov om
universiteter opkræve fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden
for EU/EØS, se www.kvl.dk for yderligere
oplysninger.
9.2 Optagelsestidspunkt
Optagelse på kandidatuddannelserne kan enten ske en gang om året pr.
1.september eller to gange årligt pr. 1. september og pr. 1. februar. Det
fastsættes i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, om der er
optagelse en eller to gange årligt.
På engelsksprogede kandidatuddannelser er der kun optagelse pr. 1.
september. Eventuelle undtagelser vil fremgå af studieordningerne for de
enkelte uddannelser.
9.3 Sprogkrav ved optagelse på dansksprogede
kandidatuddannelser
Alle ansøgere, som ikke har en fuld dansk adgangsgivende eksamen, skal
dokumentere danskkundskaber i forbindelse med ansøgning om optagelse til de
dansksprogede uddannelser. Minimumsniveauet svarer til Studieprøven eller
”Dansk Prøve 2” og disse skal være bestået med karakteren mindst 6 i hver
af de 4 eksaminer.
9.4 Sprogkrav ved optagelse på engelsksprogede
kandidatuddannelser
Ansøgere, hvis modersmål ikke er engelsk, skal dokumentere
engelskkundskaber svarende til British Council International Language
Testing System (IELTS) med karakteren 6.0 eller derover. Dette gælder dog
ikke ansøgere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Ansøgere med
en engelsksproget bacheloruddannelse fra Ghana, Nigeria og Cameroon er
ligeledes undtaget fra kravet om bestået engelsktest.
Ansøgere, som ikke har gennemgået et længerevarende uddannelsesforløb ved
en uddannelsesinstitution i Danmark, Norge, Sverige, Finland eller Island,
forventes at gennemføre KVL's International Graduate Orientation
Programme.
9.5 Afslutning af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på
kandidatuddannelsen
Bachelorprojektet anses for gennemført i relation til optagelse på
kandidatuddannelsen, hvis der foreligger forhåndsgodkendelse af den
afleverede endelige udgave af projektet. Forhåndsgodkendelsen skal
dokumentere, at bachelorprojektet kan bestås med en karakter på mindst 6.
Forhåndsgodkendelsen skal være underskrevet af eksaminator og censor og
skal være dateret 31. august eller tidligere for optagelse pr. 1. september
og 31. januar eller tidligere for optagelse pr. 1. februar.
Grundlaget for optagelse på kandidatuddannelsen er de eksaminer på
bacheloruddannelsen, som ligger før hhv. 1. september og 1. februar, uanset
hvornår resultatet fra disse eksaminer foreligger. Dog kan reeksaminer for
blok 1 (i mellemuge 2) også indgå i optagelsesgrundlaget pr. 1. februar,
uanset om eksamenstidspunktet ligger efter 1. februar.
9.6 Overførsel af kurser fra bachelor- til
kandidatuddannelsen
Hvis den studerende pr. 1. februar (eller 1. september) mangler 15 point
eller mindre i at afslutte bacheloruddannelsen, har den studerende mulighed
for at tilmelde sig kandidat- eller fælleskurser, som skal overføres til
kandidatuddannelsen, når denne påbegyndes førstkommende 1. september (eller
1. februar). Den studerende skal ved tilmelding til kurserne ansøge
Studieforvaltningen om at få kurserne overført til kandidatuddannelsen.
Såfremt den studerende ikke kan optages på kandidatuddannelsen på det
angivne tidspunkt, bortfalder muligheden for at overføre kurserne, og disse
slettes fra studiebladet.
Hvis den studerende færdiggør sin bacheloruddannelse efter blok 3 (eller
blok 1), kan den studerende i blok 4 (eller blok 2) tilmelde sig kandidat-
eller fælleskurser, som skal overføres til kandidatuddannelsen, når denne
påbegyndes førstkommende 1. september (eller 1. februar).
Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives
med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før
optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle
uddannelse. Læs mere på www.kvl.dk.
9.7 Forældelse af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på
kandidatuddannelsen
Såfremt den studerendes bacheloruddannelse er afsluttet mere end tre år
inden ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse, skal studienævnet i
hvert enkelt tilfælde vurdere, om bacheloruddannelsen er forældet i
relation til optagelse på kandidatuddannelsen.
Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere
fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KVL.
Ingelise Lundgaard, - siden er sidst opdateret d.24. maj 2012