Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns UniversitetKøbenhavns Universitetwww.life.ku.dkStuderende
Interne sites
EnglishSitemapTelefonbogKontakt

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse B.Sc. i Fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science. Hvis den studerende har bestået bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab og derudover har opfyldt kravene beskrevet i pkt. 2.3 nedenfor, vil den studerende få ret til titlen Fødevareingeniør.

 

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

 

 

1.1 Uddannelsens formål

 

Uddannelserne har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:

 

  • Har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
  • Er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration

 

1.2 Uddannelsens overordnede profil

 

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en to-årig fagpakke. Der udbydes to fagpakker: Fødevarer, kvalitet og teknologi, og Fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

 

Bacheloruddannelsen i Fødevarevidenskab og Fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.

 

1.4. Uddannelsens kompetenceprofil

 

I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.

 

 

1.4.1 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken i Fødevarer, kvalitet og teknologi kunne:

 

Viden

  • Referere grundlæggende love og principper indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
  • Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
  • Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
  • Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer
  • Udtrykke viden om råvarekvalitet
  • Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
  • Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge som påvirkes af fødevareproduktion

 

Færdigheder

  • Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt 
  • Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet 
  • Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister 
  • Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

 

Kompetencer

  • Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion såvel nationalt som globalt 
  • Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf
  • Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
  • Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus 
  • Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde 
  • Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

 

1.4.2 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken i Fødevarer, sundhed og ernæringkunne:

 

Viden

  •  Referere grundlæggende love og principper indenfor matematik og statistik, fysik og kemi, biokemi , fysiologi, sygdomslære og farmakologi
  • Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger
  • Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
  • Udtrykke viden om molekylær gastronomi 
  • Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign 
  • Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi 
  • Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil

 

Færdigheder

  •  Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt 
  • Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
  • Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
  • Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

 

Kompetencer

  • Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkringfødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest 
  • Diskuterehvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden 
  • Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger 
  • Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus 
  • Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde 
  • Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

 

1.4.3 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at opnå titlen fødevareingeniør, skal den studerende udover punkterne i 1.4.1, kunne:

 

Viden

  • Udtrykke viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet 
  • Udvise forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien

 

Kompetencer

  • Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
  • Kommunikere med faggrupper på alle niveauer

  

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

 

2.1 Indhold

 

Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår, en fagpakke på 72,5 eller 70 point som strækker sig over 2. og 3. studieår, 32,5 eller 35 valgfri point samt et bachelorprojekt på 15 point. For at opnå Fødevareingeniørtitlen er der yderligere krav som beskrevet i 2.3

 

 

 Grundpakke

 

 

 

År 1

Blok 1 Matematik og Databehandling Fødevaregrundkursus
Blok 2 Kemi
Blok 3 Fødevarefysik
Blok 4 Biokemi Fødevareproduktion

   

 Grundpakke (60 point):

 

27710            Fødevareproduktion (DTU) - 10 point

27734            Biokemi L (DTU) - 7,5 point

210002          Matematik og databehandling - 7,5 point

220006          Fødevarefysik - 5 point

230007          Kemi - 15 point

270044          Fødevaregrundkursus (LIFE/DTU) - 15 point

 

  

Fagpakke Fødevarer, kvalitet og teknologi

 

År 2

Blok 1 Statistisk Dataanalyse 1 Fødevaremikrobiologi
Blok 2 Fødevarekemi
Blok 3 Råvarekvalitet
Blok 4      7,5 point valgfri

 

 

 

År 3

Blok 1 Tema: Fødevareteknologi, Ernæring og valgfrit kursus (10 point)
Blok 2
Blok 3 15 point valgfri*
Blok 4 Bachelorprojekt*

 

 

    De mørkebrune felter er den obligatoriske grundpakke
    De mellembrune felter viser fagpakken i fødevarer, kvalitet og teknologi 
     De lysebrune felter er valgfrie kurser

 

Fagpakke Fødevarer, kvalitet og teknologi (72,5 point):

 

210005          Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point

270007          Fødevarekemi - 15 point

270009          Fødevaremikrobiologi – 15 point

27732            Ernæring (DTU) - 5 point

270069          Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

270072          Råvarekvalitet - 7,5 point

23711            Tema: Fødevareteknologi L (DTU) - 15 point

 

* Bachelorprojekt kan tages i blok 4, eller fordelt over blok 3 og 4.

 

 

Fagpakke Fødevarer, sundhed og ernæring (Udvælgelseskriterier)

 

 

År 2

Blok 1

Ernæring (DTU), Human Fysiologi (DTU) og

valgfrit kursus (5 point)

Statistisk Dataanalyse 1
Blok 2 Fødevarekemi
Blok 3 Sygdomslære og Farmakologi
Blok 4 Fødevarevidenskabsteori Gastronomisk Fødevaredesign & Forbrugerpræferencer

 

 

 

År 3

Blok 1 Tema: Sundhed og Livskvalitet 7,5 point valgfri
Blok 2 7,5 point valgfri
Blok 3 15 point valgfri*
Blok 4 Bachelorprojekt*

 

 

Fagpakke Fødevarer, sundhed og ernæring (70 point):

 

210005          Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point

270007          Fødevarekemi - 15 point

27732            Ernæring (DTU) - 5 point

27311            Human fysiologi (DTU) - 5 point

270069          Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

270046          Tema: Sundhed og Livskvalitet - 15 point

270047          Sygdomslære og farmakologi – 7,5 point

270079          Gastronomisk Fødevaredesign og Forbrugerpræferencer – 7,5 point

 

* Bachelorprojekt kan tages i blok 4, eller fordelt over blok 3 og 4.

 

 

Udvælgelseskriterier for fordeling af pladser på fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring:

Der kan maksimalt optages 50 studerende pr. år. Hvis der er over 50 studerende, som ønsker at tage fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:

 

210002          Matematik og databehandling

220006          Fødevarefysik

230007          Kemi

270044          Fødevaregrundkursus

 

Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger – (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)

Studerende, der vælger en anden fagpakke end "Fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne Klinisk Ernæring, Human ernæring eller Gastronomi og Sundhed; men de er ikke sikret en plads på én af de tre uddannelser (se punkt 2.5).

 

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (70 eller 72,5 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er  32,5 eller 35 valgfrie point.

De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet. DTU-kurser, der er obligatoriske på civilbacheloruddannelsen, kan ikke indgå som valgfri point.

 

Der kan indgå praktik (ikke det kompetencegivende praktikforløb), fagskole og volontørtjeneste i bacheloruddannelsens 180 point.

 

2.2. Førsteårsprøven

 

Førsteårsprøven er bestået når følgende to kurser er bestået:

 

270044          Fødevaregrundkursus - 15 point

230007          Kemi - 15 point

 

2.3 Fødevareingeniørtitlen

 

For at opnå titlen fødevareingeniør, skal den studerende have:

 

  • Fulgt fagpakken Fødevarer, kvalitet og teknologi
  • Bestået 270064 International Food Legislation and Quality Assurance systems - 7,5 point 
  • Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.

 

Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser

 

For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år og i disse højst mangle 15 valgfri point. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes tre typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik.

 

1.   Fødevareingeniørpraktik, der er identisk med praktik for Diplomingeniører på DTU minimum 20 uger, dog på en virksomhed. Kontaktperson: Lektor Jørgen Risum, BioCentrum-DTU, Lokal: 4525 2962, E-mail: .

 

2.   Kødindustripraktik, der omfatter 4 ugers kursus på Slagteriskolen i Roskilde, samt 15 ugers praktik på to forskellige virksomhedstyper inden for slagteri- og kødindustrien. Kontaktperson: Lektor Mette Christensen, Institut for Fødevarevidenskab LIFE , Lokal 3533 3202, E-mail: .

 

3.   Mejeripraktik, der omfatter 8 ugers kursus på Dalum Tekniske Skole, samt 14 ugers praktik på to forskellige produktionsgrene inden for mejeriindustrien. Kontaktperson: Postdoc Thomas Janhøj, Institut for Fødevarevidenskab LIFE, Lokal 353 33192, E-mail:

 

 

2.3.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb

 

Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen fødevareingeniør.

Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen mejeringeniør, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå titlen kødindustriingeniør.

 

Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.

 

Studerende der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende for at en af ovenstående uddannelser er bestået.

 

2.4 Merit for procesteknologer

 

Hvis en procesteknolog ønsker optagelse på fødevarebacheloruddannelsen, skal de gymnasiale krav til optagelse være opfyldt. Studienævnet har besluttet at procesteknologer uddannet inden for mejeridrift og fødevarer kan få merit for følgende på fødevarebacheloruddannelsen:

 

  • Fødevaregrundkursus (15 point) 
  • Enkelte valgfrie kurser på i alt 30 point – ud af de 180 point på bacheloruddannelsen. Der skal søges om merit ved hvert kursus 
  • Hvis man ønsker fødevareingeniørtitlen, for den kompetencegivende praktik på 30 point (i lighed med f.eks. laboranter) – Disse 30 point ligger udover de 180 point, se pkt. 2.3. 
  • Der kan maksimalt gives merit for 45 point – ud af de 180 point på bacheloruddannelsen (Fødevaregrundkursus + 30 point valgfrie kurser).

 

2.5 Kvalifikation til kandidatuddannelser

 

Fagpakken Fødevarer, kvalitet og teknologi kvalificerer direkte til flg. kandidatuddannelser

 

  • Process Analytical Technology 
  • Food Science and Technology

 

Fagpakken Fødevarer, sundhed og ernæring kvalificerer direkte til én af flg. kandidatuddannelser

 

  • Human Ernæring 
  • Klinisk Ernæring 
  • Gastronomi og Sundhed

 

Hvis man benytter de valgfrie point til af følge kurser, som er obligatoriske for optag på en anden kandidatuddannelse, kan man herved opfylde de formelle krav til optag uden dog at være garanteret en plads.

 


Kamilla Busse, - siden er sidst opdateret d.31. oktober 2011
Det Biovidenskabelige Fakultet-Bülowsvej 17-1870 Frederiksberg C-Tlf: 353 32828--- CVR: 29979812 - Diverse EAN-numre