Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab, studerende optaget 2010 og senere

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science.
Hvis den studerende ønsker at blive fødevareingeniør skal kravene beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor opfyldes.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

 

1.1 Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:

• har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
• er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en grundpakke på 60 point og en fagpakke på 72,5 eller 75 point. Herudover indgår et bachelorprojekt på 15 point samt valgfri point. Der udbydes to fagpakker: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.

 

1.4. Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.

 

1.4.1 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer kunne:

Viden

• Referere grundlæggende love og principper inden for kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
• Reformulere og reflektere over, hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
• Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
• Udtrykke viden om råvarekvalitet
• Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge, som påvirkes af fødevareproduktion
• Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger

Færdigheder

• Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
• Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
• Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
• Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion og ernæring såvel nationalt som globalt  

Kompetencer

• Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
• Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
• Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

1.4.2 Efter endt uddannelse skal alle bachelorer, der har fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi, derudover kunne:

Viden:

• Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
• Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler, og hvorledes dette kan kontrolleres, samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer

Kompetencer

• Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf

1.4.3 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring derudover kunne:

Viden

• Udtrykke viden om molekylær gastronomi
• Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign
• Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi
• Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil

Kompetencer

• Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevare- og ernæringsforskningen, herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske og forbrugertest
• Diskutere, hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden

1.4.4 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at blive fødevareingeniør, skal den studerende ud over punkterne i 1.4.2 kunne:

Viden

• Udtrykke viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet
• Udvise forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien

Færdigheder

• Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
• Kommunikere med faggrupper på alle niveauer

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

  

 

Grundpakke

 

	Blok 1		Blok 2	Blok 3	Blok 4
År 1	Matematik og databehandling		Almen kemi for biovidenskab	Organisk kemi for biovidenskab	Fødevareproduktions processer (DTU)
	Fødevaregrundkursus		Introduktion til menneskets ernæring	Fødevarefysik

 

 

 

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

 

	Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
År 2	Biokemi 1	Fødevarekemi	Råvarekvalitet	Fødevarevidenskabsteori
	Statistisk dataanalyse 1	Valgfri	Mikrobiologi	Fødevaremikrobiologi
År 3	Tema: Fødevareteknologi (DTU)		Valgfri	Bachelorprojekt
	Hygiejnisk design i  fødevareindustrien (DTU)	Valgfri	Valgfri

 

 

 

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

 

	Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
År 2	Biokemi 1	Fødevarekemi	Råvarekvalitet	Fødevarevidenskabsteori
	Statistisk dataanalyse 1	Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE)	Mikrobiologi	Valgfri
År 3	Tema: Sundhed og livskvalitet		Valgfri	Bachelorprojekt
	Valgfri	Sensory and Consumer Science	Valgfri

 

  

				De mørke felter viser grundpakken
				De mellemfarvede felter viser fagpakkerne
				De lyse felter viser de valgfrie kurser

 

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, og enten en fagpakke i kvalitet og teknologi på 72,5 point og derudover 32,5 valgfrie point samt et bachelorprojekt på 15 point eller fagpakke i sundhed og ernæring på 82,5 og derudover 22,5 valgfrie point samt et bachelorprojekt på 15 point. For at blive fødevareingeniør er der yderligere krav som er beskrevet i 2.4  

 

Grundpakken består af følgende kurser:

 

210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
220007 Fødevarefysik - 7,5 point
230036 Almen kemi for biovidenskab

230037 Organisk kemi for biovidenskab
270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point

23715   Fødevareproduktionsprocesser (DTU) - 15 point

 

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser:

 

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
270105 Fødevarekemi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
230002 Biokemi 1 - 7,5 point
240025 Mikrobiologi - 7,5 point
270072 Råvarekvalitet - 7,5 point
270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point
270106 Fødevaremikrobiologi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
23711 Tema: Fødevareteknologi L (DTU) - 15 point

23521 Hygiejnisk design i fødevareindustrien (DTU) - 5 point
* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

 

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser:

 

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point
270105 Fødevarekemi - 7,5 point (udbydes første gang i 2011-12)
230002 Biokemi 1 - 7,5 point

240025 Mikrobiologi - 7,5 point

270030 Sensory and Consumer Science
270072 Råvarekvalitet - 7,5 point

270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE) - 7,5 point

270046 Tema: Sundhed og livskvalitet - 15 point

* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

 

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser, fagpakkekurser og bachelorprojekt (ialt hhv. 147,5 og 150 point afhængig af fagpakke) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Resten er valgfrie point.

 

De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og KU. 

 

Studerende bør være opmærksomme på, at kurset Sygdomslære og farmakologi er en forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen klinisk ernæring. Studerende med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring, der ønsker optagelse på klinisk ernæring, skal derfor sørge for at tilvælge dette kursus, idet kurset ikke er en del af fagpakken.

 

2.2 Førsteårsprøven

Førsteårsprøven er bestået når følgende kurser er bestået:

210002 Matematik og databehandling - 7,5 point
220007 Fødevarefysik - 7,5 point

230036 Almen kemi for biovidenskab

230037 Organisk kemi for biovidenskab

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point
 

2.3 Deltagerbegrænsning på fagpakke  

Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:

210002 Matematik og databehandling

220007 Fødevarefysik

230036 Almen kemi for biovidenskab

230037 Organisk kemi for biovidenskab

270097 Introduktion til menneskets ernæring

 

Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)

Studerende, der vælger en anden fagpakke end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne i klinisk ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health, men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3).

 

2.4 Fødevareingeniør

For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have:

• Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
• Bestået 270064 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 point
• Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.

Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser.

 

Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb.

 

For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken.

Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik:

 

• Fødevareingeniørpraktik (DTU). Kontaktperson: Lektor , BioCentrum-DTU, Lokal: 45252962
• 270113 Kødindustripraktik
• 270114 Mejeripraktik 
• 270115 Bryggeripraktik

 

2.4.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb

Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at opnå blive fødevareingeniør.

 

Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive mejeringeniør, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive kødindustriingeniør.

 

Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.

 

Studerende, der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik, skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende, for at en af ovenstående uddannelser er bestået.

 

Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse

 

3.1 Adgangskrav

 

3.1.1 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi giver ret til direkte optagelse på:

    Master of Science in Food Science and Technology.

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

    Master of Science in Agricultural Development

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag:

    Master of Science in Gastronomy and Health.

 

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.

 

3.1.2 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på følgende kandidatuddannelser:

    Master of Science in Gastronomy and Health

    Master of Science in Human Nutrition

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

    Master of Science in Agricultural Development

 

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kan også give adgang til følgende kandidatuddannelse afhængig af valgfag:

    Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring

 

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.